På sin hastige vej gennem institutionerne banker identitetspolitikken på døren til medarbejderne i Københavns Kommune. Vedtages en ny handleplan mod racisme og diskrimination, skal alle kommunens ansatte fremover gennemgå et e-læringskursus, som med fokus på ”normkritiske og intersektionelle perspektiver” skal lære dem at tackle deres ubevidste bias.
Som idé er forestillingen om ubevidst bias – ubevidste forudindtagetheder – besnærende. Det virker sandsynligt, hvis ikke ligefrem uafviseligt, at vi alle baserer os på fordomme, når vi orienterer os i verden. Ligeledes forekommer det oplagt, at vi langtfra er bevidst om dem alle.
Eksistensen af ubevidste bias gør dog ikke i sig selv ubevidst bias-træning til en god idé. For det første fordi det forudsætter, at træningen er virksom. Og det tyder forskningen ikke på.
”Awareness-raising og biastræning er en type tiltag, som ifølge vores forskning ikke har nogen effekt. Og i den internationale litteratur ser man faktisk, at det kan have en negativ effekt, fordi det skaber en modstand blandt de ansættelsesansvarlige, der ikke vil fortælles, hvad de skal tænke,” siger forskningsprofessor Liza Reisel fra Institutt for Samfunnsforskning i Oslo til Forskerforum.
Hertil kommer den moralske diskussion. Med hvilken ret blander arbejdsgiveren sig i medarbejdernes ubevidste forudindtagetheder? Skal medarbejderne ikke have lov til at have dem i fred, så længe de passer deres arbejde? Er det ikke deres arbejdsindsats, de skal bedømmes på?
Videre endnu er idéen om ubevidst bias et bekymrende godt værktøj for mennesker, der ønsker at opnå magt over andre. ”Det kan godt være,” siger de, ”at du ikke tror, du er racist, men det er du faktisk, du er bare ikke bevidst om det”.
Hvordan argumenterer man mod det? Som en ubemærket parasit sidder fordommene under huden og kræver den renselse, som er ubevidst bias-træning.
En renselse, som altså ikke virker, men som måske har en anden effekt, nemlig installationen af en frygt for at være inficeret af de værdier, træningen har til formål at uddrive. Hvor man af gode grunde ikke kan være bevidst om det ubevidste, kan man være meget bevidst om det bevidste. Med sine handlinger kan man kompensere for sin påståede skyld. Betale aflad for sine påståede synder.
På den måde kan træningen måske alligevel være virksom. Ikke i en ændring af de ubevidste forudindtagetheder, men i de beslutninger, de trænede efterfølgende træffer. Der skal en stædig selvsikkerhed til at ansætte Morten i stedet for Mohammad, når man lige har fået at vide, at man går rundt med en racist på skulderen, som man ikke kan se. En del vil for en sikkerheds skyld – og for at demonstrere deres renhed over for de øvrige medarbejdere – gå med det ”antiracistiske” valg.
I den angelsaksiske verden, som er et par år foran os, hvad angår identitetspolitikkens udbredelse, er tiltag som ubevidst bias-træning et velkendt problem. Medarbejdere tvinges til at deltage i kurser, de ikke ønsker at deltage i, og mange er bange for at sige, hvad de mener, fordi træningen sammen med andre tiltag efterlader meget lidt tvivl om, hvad de ”rigtige” holdninger er. Vil man beholde sit job, tier man om ”kontroversielle” emner som køn, ligestilling, seksualitet og racisme.
Udviklingen førte i starten af 2021 til skabelsen af den britiske organisation Counterweight, der hjælper mennesker, som på deres arbejdspladser føler sig presset til at underkaste sig den illiberale ideologi, der ligger til grund for tiltag som ubevidst bias-træning. Counterweight blev stiftet af forfatteren Helen Pluckrose, som blandt andet er medforfatter til bogen Cynical Theories, der omhandler det teoretiske fundament for det, nogle kalder woke, andre kalder identitetspolitik, og som Pluckrose og hendes medforfatter James Lindsay kalder Critical Social Justice.
Counterweight tilbyder viden, råd og vejledning til ofre for identitetspolitikkens fremmarch. På organisationens hjemmeside kan man blandt andet finde skabeloner til e-mails, man kan sende til sin chef, hvis man på en saglig måde ønsker at forholde sig kritisk til nogle af de tiltag, ideologien fører med sig. Skabelonerne indeholder argumenter og henvisninger til forskning og er målrettet forskellige emner. Der er også en om ubevidst bias-træning.
I januar 2021 kunne The Times berette, at Counterweight i sine første uger blev oversvømmet med opkald fra medarbejdere, der ønskede hjælp. Om få uger afholder organisationen en konference, hvor mere end 40 talere over fire dage skal diskutere, hvordan man kan skabe liberale tilgange til diversitet og inklusion. Blandt talerne er Eric Kaufmann, professor i statskundskab ved University of London, som Kontrast tidligere har interviewet.
I København er forslaget om ubevidst bias-træning ikke vedtaget endnu. Handleplanen afventer sin endelige behandling, som finder sted i første kvartal af 2023. Vedtages den, kan der også i Danmark blive brug for en organisation som Counterweight.
