“Til et Folk de alle hører - Som sig regne selv dertil – Har for Modersmaalet Øre – Har for Fædrelandet Ild.

Sådan skrev den første formand for Folketingets Indfødsretsudvalg, N.F.S Grundtvig (1783-1872), i sit digt Folkeligheden tilbage i 1848.

Selv om Danmark og verden ser markant anderledes ud end på Grundtvigs tid, burde hans tekst stadigvæk udgøre rettesnoren for Danmarks tildeling af statsborgerskaber: På den ene side skal vi glæde os over, at det danske fællesskab er så attraktivt og stærkt, at folk udefra ønsker at blive en del af det. På den anden side skal vi passe godt på det, der gør lige netop vores samfund enestående.

Desværre har der i de nuværende forhandlinger om nye statsborgerskabsregler mest været fokus på sætningen ”Har for modersmålet øre”. Altså, at der skal stilles skrappe krav til ansøgernes sprogkundskaber mv.

Med samme logik har regeringen foreslået at stramme skruen over for kriminelle udlændinge, fx cykeltyve og graffitimalere. Det støtter Venstre gerne, men det er absolut ikke nok. Vi bliver nødt til at også at kigge på den anden del af Grundtvigs ord: ”Har for fædrelandet ild”. 

Værdierne betyder noget – og de skal være danske

Vi skal nemlig sikre os, at dem, der bliver en del af det danske fællesskab, brænder for Danmark. At de har taget Danmark til sig. Der er med andre ord brug for, at vi tager et nærmere kig på de værdier, ansøgerne ønsker at bringe med sig ind i det danske fællesskab. 

For helt grundlæggende kan vores folkestyre kun fungere, hvis så mange som muligt abonnerer på de samme grundlæggende værdier. Det betyder ikke, at vi alle skal være ens. Det ville være et kedeligt land. Nej, det betyder, at vi skal spille efter de samme regler. Det nytter ikke at have et voksende mindretal, der ikke accepterer, hvilke regler – både skrevne og uskrevne – der gælder her i landet. Frankrig er et skræmmende eksempel på, hvad der sker, når et stort mindretal ikke tager de sekulære vestlige værdier til sig. Sverige er et andet.

Venstre betragter det danske statsborgerskab som noget helt særligt. En gave, som man skal gøre sig fortjent til. Statsborgerskab er ikke en ret, alle kan forvente at få, men et privilegium for dem, der har fortjent det. 

Desværre er der tidligere blevet uddelt statsborgerskaber til folk, som efterfølgende aktivt har brugt det danske pas til at bekæmpe vores folkestyre og de danske værdier. De bedste eksempler – hvis man kan kalde det det – er de såkaldte fremmedkrigere. Dem, der med dansk pas i baglommen er rejst til Syrien for at gå i krig for en ideologi, der er den stik modsatte af, hvad Danmark står for. De har været klar til at gå i døden for fanatisk islam, kvindeundertrykkelse, censur, homofobi, et middelalderligt verdenssyn og had.

Det er dog ikke kun de ekstreme tilfælde, vi i Venstre er bekymret for. Det er trods alt de færreste, der tager så drastiske skridt, at de melder sig under Islamisk Stats sorte faner. Men der findes en stor gruppe mennesker, som langt fra tilslutter sig det gængse danske værdisæt. Eksempelvis mener næsten fire ud af ti herboende muslimer, at dansk lov skal bygge helt eller delvist på Koranen. For slet ikke at nævne, at hver fjerde unge kvinde med ikke-vestlig baggrund føler, at hun bliver begrænset i selv at vælge sin ægtefælle eller kæreste. Dette beviser tydeligt, at der – særligt blandt folk med muslimsk baggrund – er en lang række rodfæstede værdier, som ikke hører hjemme i Danmark. For her i Danmark vælger kvinder selv, hvem de vil være kærester med. Her står koranen ikke over grundloven. Og her må man gerne kritisere – også med tegninger – alle religioner. Det mener vi er bedst – for alle.

Et nyt værdielement  

Derfor ønsker Venstre at bryde med årtiers indfødsretspolitik, hvor der udelukkende er blevet taget højde for danskkundskaber, straffeattest og selvforsørgelse. Vi skal have værdierne ind i ansøgningsprocessen, så vi sikrer os, at vi ikke lukker folk ind i fællesskabet, der aktivt modarbejder vores folkestyre og vores danske værdier. Med andre ord: Hvis du ikke mener, at din datter selv må bestemme, hvem hun er kærester med, hvis du mener, din religions love er vigtigere end Danmarks, så skal du finde dig et andet land at søge statsborgerskab i. 

Helt konkret foreslår Venstre, at der skal laves tre store ændringer af vores ansøgningsproces: For det første vil vi indføre en række værdibaserede spørgsmål i indfødsretsprøven. Fremadrettet skal man også kunne svare rigtigt på et spørgsmål som “Hvis din religion påbyder dig at udføre en bestemt handling, men den danske lov forbyder denne handling, er det så i orden at følge din religion i dette tilfælde?” For det andet vil vi kræve, at alle ansøgere fremover skriver en kort motiveret ansøgning, i forbindelse med at de tager indfødsretsprøven. Ansøgningen skal angive, hvorfor de ønsker at blive statsborgere i Danmark. De færreste virksomheder ville ansætte en ny medarbejder, uden at vedkommende forklarede, hvorfor han/hun var interesseret i jobbet. Mange uddannelser kræver en motiveret ansøgning. Så hvorfor skulle vi ikke kræve det samme af dem, der ønsker at blive danske statsborgere? For det tredje vil vi indføre demokratisamtaler med ansøgerne. Samtale-modellen er inspireret af, hvordan man gør i Østrig og Schweiz, hvor alle ansøgere skal til en personlig samtale. Den skal afholdes for, at vi som samfund kan sikre os, at vi ikke tildeler statsborgerskab til personer, der aktivt vil bruge det danske statsborgerskab til at modarbejde de danske værdier og det danske folkestyre. 

Nogle vil formentlig mene, at tiltagene er for hårde. At de er udtryk for sindelagskontrol og ufrihed. Men det er i virkeligheden det stik modsatte: Det er udtryk for et ønske om at forsvare vores frie og åbne samfund. Det er af samme grund, folkeskolen sigter efter at opdrage vores børn til livsduelige, demokratiske borgere. For man kan ikke bevare et liberalt demokrati, hvis ikke et stort flertal aktivt bakker op om det liberal-demokratiske værdisæt. Og med Grundtvigs ord har ild for fædrelandet.