2020 har på mange måder været et historisk år. En verdensomspændende pandemi, som har vendt op og ned på mange menneskers liv og med ét fjernede fokus fra Greta Thunberg og klimakampen, der ellers var det helt store globale emne. Et amerikansk præsidentvalg midt i anspændte racebaserede konflikter i gaderne. Islamistiske terrorangreb i Østrig. Samuel Paty, en fransk skolelærer, som blev halshugget af en tjetjensk islamist, blot fordi han havde vist tegninger af profeten i sin undervisning. Og Facebook, som i mange tilfælde har gjort den frie debat mindre fri med sin censur-algoritme. Ja, man kan godt have en tilbøjelighed til at kalde 2020 for et lorteår.
Men der har nu også været gode nyheder i 2020, i hvert fald herhjemme i Danmark. Der er sikkert mange gode nyheder, men der er nogle særligt afgørende vendepunkter i min optik og for mig personligt.
Et af de vigtigste er nedsmeltningen hos Radikale Venstre, hvor den ene sag efter den anden om sexisme og upassende opførsel kom frem – med efterfølgende benægtelse hos Sofie Carsten Nielsen og øvrige medlemmer, som forsøgte at vaske deres hænder rene.
Ikke fordi jeg er skadefro, men tilbage under folketingsvalget i 2019 advarede jeg mod den mobilisering, der foregik i muslimske miljøer. En mobilisering, som der normalvis ikke er noget i vejen med demokratisk set, men i muslimske miljøer er demokratiforståelse generelt set en by i Rusland. Jeg så, hvordan man hos Radikale Venstre negligerede det faktum, selvom de blev gjort opmærksom på det, og hængte sedler i opgange med usandheder og propaganda for at føre muslimske vælgere over til Radikale Venstre. Ligesom Facebook-gruppen 'Muslimer til stemmeboksen', som høstede ros for at få stemmeprocenten op – en gruppe, som jeg og en række andre dengang gjorde opmærksom på, der kun var ude på at dirigere medlemmer over til især Radikale Venstre. Borgerlige blev blokeret fra gruppen, og en borgerlig eksmuslim som mig fik ikke en gang accepteret min ansøgning om medlemskab af gruppen. Radikale Venstre fik et godt valg i ghettoerne.
Nye partier øger polariseringen
Men når man lover vælgerne noget og ikke overholder det, så bliver vælgerne utilfredse. Og når vælgerne er mennesker, som i forvejen ingen demokratiforståelse har, så bliver de ikke blot utilfredse, men bekræftet i deres konspiratoriske tankegang om, at danske politikere ikke vil dem. Dette advarede jeg imod, og i dag ser vi flere og flere muslimske personer, der har oprettet egne partier. Et særligt parti siger det endda ligeud. Partiet Danmark for Alle med den tidligere radikale Petar Socovic i spidsen taler om netop denne skuffelse over, at frelseren fra Radikale Venstre ikke holdt, hvad man i muslimske kredse ellers havde fået opfattelsen af, at man lovede. Med flere af disse muslimske partier bliver polariseringen øget, og det styrker segregationen i stedet for integrationen.
Derfor glæder det mig i dag, at Radikale Venstre har fået et slag over fingrene, og at deres frelste facon ikke længere har samme gennemslagskraft i muslimske miljøer som før. For den skader integrationen mere, end den gavner.
Jeg krydser fingre for, at vi kommer godt igennem coronaen og ind i det nye år, for i min optik er der lys forude på både det politiske, kulturelle og integrationsmæssige område. Rigtig godt nytår!
