Hvorfor skabes mange robotter – som Apples Siri og Amazons Alexa – som socialt kønnede væsener med stemmer, hvis klang minder om kvinders?
Den traditionelle feministiske forklaring er, at den allestedsnærværende mandlige sammensværgelse, patriarkatet, forbinder kvindekønnet med tjenende funktioner, såsom stuepige og sekretær, og at disse undertrykkende kønsnormer forplanter sig videre ud i teknologiens verden, da de fleste teknologier skabes af mænd. Det var den tænkemåde, som i 2019 fik UNESCO til at advare mod, at man som opfinder skabte for mange robotter med kvindelige karakteristika.
Men måske er det ikke så simpelt. Fem nylige videnskabelige studier kaster nemlig et andet lys over sagen.
Ifølge undersøgelserne viser det sig, at både kvinder og mænd overordnet set opfatter kvinder som 'mere menneskelige' end mænd. En robot, hvis fremtoning og stemmeføring minder om en kvindes, vil således blive opfattet som værende i besiddelse af flere af de menneskelige egenskaber, vi normalt sætter pris på hos hinanden, end en robot, der fremstår som en mand.
Dette resultat lægger sig tæt op ad den veletablerede ”Women are wonderful”-effekt, som har været kendt siden 1994 og tilsiger, at både mænd og kvinder har en følelsesmæssig præference for at interagere med kvinder. Begge køn tilskriver simpelthen kvinder flere positive egenskaber, end de gør med mænd.
I forlængelse heraf viser de nylige resultater, at det, at både mænd og kvinder opfatter de kvindelignende robotter som mere menneskelige, også gør, at både mænd og kvinder sætter større pris på de interaktioner, de har med de kvindelignende robotter. Det, at vi ser robotterne som mere menneskelige, får interaktionerne til at føles mere unikke og personlige og gør os dermed mere favorabelt stemte over for de kvindelignende robotter. Eller sagt på en anden måde: Folk synes hverken så godt om mænd eller robotter, som de synes om kvinder.
Snarere end den traditionelle feministiske forklaring om, at mænd genskaber en verden af mandlige privilegier i teknologiens domæne, antyder de nye resultater således, at robotskabere får deres kreationer til at fremstå kvindelige, fordi der – i hvert fald hvad angår sociale interaktioner – findes en verden af kvindelige privilegier, som giver robotter, der opfattes som en del af den, en bedre modtagelse.
