Straf virker ikke. Det er efterhånden slået godt og grundigt fast. Straf har, i bedste fald, ingen effekt på kriminelle. I værste fald så hærder det kriminelle yderligere. Men vi straffer alligevel. Og det skal vi blive ved med. Vi straffer nemlig ikke for de kriminelles skyld, men for ofrenes skyld. Selvfølgelig for at hjælpe de konkrete ofre videre i livet. Deres retfærdighedssans skal respekteres, og det kræver at vi som samfund straffer den kriminelle. Men strenge straffe tjener et vigtigere formål; at undgå ofre. Afskrækkelse fra at begå kriminalitet. Det formål er værd at skænke lidt ekstra tankevirksomhed.
Som i alle andre forhold i livet skal vi huske at holde os målet for øje og ikke gøre midlerne til målet. Straf er ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå målet om mindre kriminalitet. Derfor nytter det ikke noget at straffen ikke er udstået, når forbryderen løslades fra et eller andet gudsforladt arresthus et sted i Danmark. Når en fængselsstraf er afsonet, så skal man have en fair chance for at vise at man kan vende sit liv rundt.
