Debat

25.09.22

Tyskland er blevet postkolonial

Hans Hauge har været i Tyskland, hvor de er blevet meget optaget af deres koloniale fortid – men det har de forresten også i Aarhus. Der er noget paradoksalt med processen, både i form og indhold.

Den tyske kansler talte i FN om Putin og krigen i Ukraine. Det særlige ved hans tale var sprogbrugen. Krigen var et udtryk for nykolonialisme og imperialisme (Neokolonialismus und Imperialismus), sagde han. Hvorfor mon han brugte netop de ord? Er kolonialismen ikke fortid?

Tyskerne er for tiden meget optaget af deres koloniale fortid. Den fylder mere end både DDR-tiden og Det Tredje Riges tid. Marxisme og nationalsocialisme er blevet afløst af kolonialisme og imperialisme (og racisme). Tyskland er blevet postkolonial. 

Scholz’ ord giver på den måde genklang i de storbyer, som gør op med kolonitiden. Og udenrigsminister Baerbock gør op med kvindeundertrykkelsen og laver feministisk udenrigspolitik. På en paradoksal måde er tyskerne også lidt stolte over, at også de havde kolonier, selvom de ikke havde så mange som de andre EU-lande Frankrig, Belgien og Holland. Tyskland var på samme niveau som Italien (og Danmark-Norge), men nåede aldrig op på Englands niveau. 

Der er noget andet paradoksalt ved sprogbrugen. Det er, som om der ikke sker noget i historien. Vi antog før i tiden, at imperier blev afløst af nationalstater. Nationalisme er jo først og fremmest anti-imperialisme. Ordet ’nationalisme’ blev på engelsk forbundet med Irland. Vi antog også, at der efter Anden Verdenskrig fandt en afkolonisering sted mest markant med Indien (og Pakistans) uafhængighed i 1947, og så fulgte de mange afrikanske stater. Vi havde en kolonial befrielseskrig i Europa nemlig i Cypern. UK har stadig en enklave på øen. Malta og Irland løsrev sig også fra Det Britiske Imperium. 

Nu er det, som om kolonialismen og imperialismen (og de to er ikke det samme) stadig er levende som politiske projekter. Vi hører også udtrykket ’russisk imperialisme’, men da de europæiske stater ’delte’ Afrika imellem sig, var Rusland ikke med. Russerne har heller ikke handlet med slaver fra Afrika. Lenins teori om imperialisme gik ud på, at den var kapitalismens slutpunkt, og da Sovjet ikke var kapitalistisk, kunne der ikke være imperialisme. Men også Lenin tog fejl. Der er ikke sket en afkolonisering. Imperialismen er stadig en trussel. Det skyldes, at kolonialisme og imperialisme og racisme er strukturelle og ikke historiske fænomener. Strukturer forsvinder ikke. Er den russiske imperialisme en forsinket imperialisme? Senimperialisme.

Nu er de især i Tyskland i gang med at afkolonisere. Det er de så småt også begyndt på i Danmark. Og sandelig om ikke Novo Nordisk støtter afkoloniseringsprojekter på bl.a. Aarhus Universitet. Det mest markante er Berlin Postkolonial e.v., der har mange jern i ilden, og man kan få en postkolonial byrundtur. De bekæmper ”kolonialracistiske” tendenser. En af de ting, som de går meget op i, er ændring af gadenavne. Alle gadenavne, der henviser til kolonitiden, skal væk. Snart kommer de vel til en gade, tæt på hvor jeg bor, der hedder Ove Gjeddes Gade, for han var med til at danne kolonier i Indien. Altså hvis afkoloniseringen slipper ud fra Aarhus Universitet, for gaden ligger ikke langt fra universitetet. 

Også Hamburg er postkolonial. Skibene sejlede fra Hamburg til Afrika. Der findes f.eks. Am Kamerunkai – endnu da. Kamerun var tysk, og efter Første Verdenskrig blev det delt mellem Frankrig og England. For nylig holdt foreningen ‘Decolonize! Hamburg Nord’ møde om ændring af Woermannsweg (Hamburg Ohlsdorf). Bemærk, det hedder ’decolonize’ – altså på amerikansk. Adolph Woermann var en vigtig nationalliberal kolonialist, der givetvis var med til folkemordet på Hereroerne i Sydvestafrika (Namibia). Der er formentlig ikke ret mange, der tænker over, hvem Woermann er, og de fleste er sikkert ligeglade.

Jeg er netop vendt hjem fra en tur til Hamburg. Tyskland er der, hvor der tales tysk, sagde de engang. I så fald er Hamburg næppe Tyskland, for man hører alle mulige andre sprog på gaden end tysk. På restauranter er gæsterne biotyskere eller ’Kartoffeln’ (som de hedder postkolonialt), og tjenerne ofte iranere (jeg spurgte, hvad man ikke bør), og ser man ud i køkkenet, er det sorte, der er der. Der lå hjemløse og sov overalt. De så nu tyske ud. 

Selv i hyggelige Lüneburg kunne man ikke sidde uden, der kom tiggere. Før i tiden tog tyskerne til Afrika og blev betjent af sorte, nu kan de blive hjemme, for de sorte kommer til Tyskland. Hvordan afkoloniseringen af restauranter og hoteller vil komme til at se ud i praksis, ved jeg ikke. Vi var mandag aften i Hamburgs Staatsoper og se ballet. John Neumeiers ballet over Gustav Mahlers 3. symfoni. Det var en utrolig flot ballet. Og når man er i Hamburgs Staatsoper, er man i et totalt indvandrerfrit område, hvis man så bort fra balletdanserne, men man skulle ikke tro, at Hamburg Staatsoper og Hamburgs hovedbanegård befandt sig i samme land. Det gør de nok heller ikke. 

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter