Der tales meget om ensomhed i disse år. Om unge, der mistrives, og om det moderne menneskes evige jagt efter mening i en verden, hvor alt synes at være til forhandling. Men måske er det ikke ensomheden, der i sig selv er problemet. Måske er det fraværet af fællesskab — eller valget af de forkerte.
Der er noget tragikomisk over, hvordan vi taler om fællesskab i dag. Det er blevet et buzzword, en brandingstrategi, en valuta, man kan veksle til likes og LinkedIn-anerkendelse. Vi "deltager", "bidrager", "skaber rum" — men altid med én fod udenfor. Klar til at trække os, hvis det bliver for ægte.
