Fra september til oktober faldt antallet af ledige med 200 til 75.200 personer.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Der er dermed tale om et beskedent fald, som ifølge Danmarks Statistik ikke rykker ved ledighedsprocenten. Det er fortsat 2,6 procent af arbejdsstyrken, der ikke er i arbejde.

- Det lille fald i oktober skyldes 300 færre ikkeaktiverede ledige og 100 flere aktiverede ledige, forklarer Danmarks Statistik.

Men ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, er det kun et spørgsmål om tid, før ledigheden for alvor begynder at stige herhjemme.

- De mere fremadskuende nøgletal for arbejdsmarkedet er desværre begyndt at vakle mærkbart over de seneste måneder.

- Antallet af ledige jobopslag er faldet med cirka 22 procent siden februar, og antallet af fyringsvarsler er samtidig steget til det højeste niveau siden coronakrisen i 2020, lyder det i en skriftlig kommentar.

Tore Stramer forventer, at ledigheden stiger med 25.000-50.000 personer hen mod slutningen af 2023. Derudover kan yderligere 20.000 personer risikere at miste jobbet i 2024, lyder det.

Han peger på, at særligt byggeriet og dele af oplevelseserhvervene ser mest sårbare ud.

Også Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen regner med at se stigninger i arbejdsløsheden.

Risikoen for en overophedning af økonomien er reel, mener han. Derfor er det ingen katastrofe, hvis arbejdsmarkedet køler lidt af, skriver han i en analyse.

- Vi er dog bekymrede for, at der bliver tale om mere end bare end nedkøling.

- I udgangspunktet forventer vi et fald i beskæftigelsen i løbet af 2023 på mere end 60.000 personer. De vil ikke alle sammen dukke op som arbejdsløse, men vi kan sagtens ende i en situation, hvor renterne og inflationen i samspil katapulterer antallet af ledige op over 100.000 personer, lyder det.