Kort Nyt

17.11.22

Britisk kovending: Skatterne skal stige og der skal spares

Recession og inflation skal gendrives, siger britisk finansminister med budgetplan, der gør op med Liz Truss.
Den britiske finansminister, Jeremy Hunt, på vej ned af Downing Street med sin reviderede budgetplan for at foreligge den for parlamentet. Forgængerens plan om store skattelettelser til de rige, som tidligere premierminister Liz Truss foreslog, er helt væk. Men der kommer store offentlige besparelser for at fordrive recession og inflation.
Den britiske finansminister, Jeremy Hunt, på vej ned af Downing Street med sin reviderede budgetplan for at foreligge den for parlamentet. Forgængerens plan om store skattelettelser til de rige, som tidligere premierminister Liz Truss foreslog, er helt væk. Men der kommer store offentlige besparelser for at fordrive recession og inflation.

Den konservative britiske finansminister, Jeremy Hunt, bebuder i parlamentet en række skattestigninger og besparelser i den offentlige sektor.

Det sker som led i en opdateret budgetplan.

Han siger, at det er nødvendigt, efter den skade på Storbritanniens økonomiske renommé, som tidligere premierminister Liz Truss i hans øjne var skyld i.

Hunt vil beskatte landets energiselskaber lidt hårdere og afsætte otte milliarder pund (68 milliarder kroner) til landets kriseramte sundhedsvæsen.

Bundlinjen er, at Storbritannien er i recession ifølge regeringens budgetkontor (OBR). Her forventer man, at den britiske økonomi vil skrumpe med to procent over det næste år.

Inflationen er lige opgjort for oktober til over 11 procent.

Hunt siger, at der ikke er nogen vej uden om: Det skal gøre ondt, før det bliver godt.

- Troværdighed er ikke noget, der kan tages for givet. Gårsdagens inflationstal viser, at vi må fortsætte en ubønhørlig kamp for at bringe dem ned, siger han.

Det er noget af en kovending, som han og den ny premierminister Rishi Sunak er i gang med.

Liz Truss, der kun nåede at være premierminister i halvanden måned, lancerede en kostbar plan, hvor der overvejende skulle gives skattelettelser til de rige. Det skulle finansieres med lån udefra.

Det fik i løbet af få dage det britiske pund til at rasle ned, pensionsselskaber til at vakle og fremprovokerede en finansiel krise, der kunne blive fatal for Storbritannien.

Kilde: /ritzau/Reuters

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter