Det tyder på, at forhandlingerne er hårde ved årets klimatopmøde i Egypten, der skulle være afsluttet fredag, men nu er i overtid.

Lørdag formiddag siger EU's klimachef, Frans Timmermans, at unionen er klar til at forlade forhandlingerne, hvis der ikke kan nås et tilfredsstillende resultat. Han håber dog på, at der stadigvæk kan nås en aftale i dag.

Det store stridspunkt er særligt, hvem der skal betale regningen for de tab og skader, som særligt fattigere lande har efter klimakatastrofer.

De vil have betaling fra de rigere lande, der står for langt de største CO2-udledninger, som bidrager til klimaforandringerne.

Klimaforandringerne rammer nemlig oftest dem, der i forvejen har mindst - ulande - i form af oversvømmelser, tørke og andre naturkatastrofer.

Også spørgsmålet om ambitionsniveauet for reduktionen af drivhusgasser fylder. I et tweet slår Timmermans fast, at EU ikke vil lade 1,5 graders-målet dø på COP27:

- EU er samlet i vores ambition om at bevæge os frem og bygge videre på, hvad vi blev enige om i Glasgow (det foregående klimatopmøde, red.).

- Beskeden til vores partnere er klar: Vi kan ikke acceptere, at målet om 1,5 grader dør her og i dag, skriver han.

Han refererer til målet i Parisaftalen om, at den globale temperatur i 2100 skal være et godt stykke under 2 grader højere end det førindustrielle niveau.

Det skal helst ikke være mere end 1,5 grader, som vil resultere i "uoprettelige" skader på naturen, men grænsen er ikke sort-hvid, og hver decimal tæller.

Flere studier har dog vist, at vi allerede inden for den næste årrække kan nå den lave ende af målet globalt, og lokalt kan det ske før.

Rapporter peger på, at vi i slutningen af århundrede kan have temperaturer, der er op mod 2,8 grader højere end tidligere, hvis den nuværende indsats fortsætter.

For nylig viste tal fra DMI, at temperaturen i Danmark de seneste 30 år i snit har været 1,5 grader højere end for 150 år siden. De seneste ti år har temperaturen sågar været 2 grader højere.