Siden årtusindskiftet er der sket en markant ændring i, hvordan fordelingen af opholdstilladelser til indvandrede udlændinge ser ud.

En ny rapport fra Danmarks Statistik viser, at over 48 procent af de indvandrede udlændinge i 2021, der kom til Danmark med en opholdstilladelse, kom for at arbejde.

Det er det højeste niveau i over 20 år.

- I løbet af de seneste 20 år har der været en støt stigende indvandring af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, kun afbrudt af et fald i 2020 på grund af covid-19.

- Men indvandrernes opholdsgrundlag har ændret sig markant i perioden, og sidste år kom næsten halvdelen til Danmark for at arbejde, siger Jørn Korsbø Petersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik, i en pressemeddelelse.

Billedet så noget anderledes ud i 1997.

Her udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.264 indvandrede udenlandske statsborgere.

32 procent indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse.

I 2021 var det skiftet til, at 70 procent af de 52.736 indvandrede udlændinge kom for at arbejde eller studere.

Én procent fik asyl, mens fem procent blev familiesammenført.

Ifølge Danmarks Statistik skal forklaringen på ændringen først og fremmest findes ved en markant stigning i antallet af indvandrere fra EU-landene.

Det gælder særligt i forbindelse med optagelse af nye EU-lande. I 2004 blev EU udvidet med ti nye medlemmer, blandt andet Polen, Letland og Litauen.

Igen i 2007 blev EU udvidet, denne gang med Bulgarien og Rumænien.

EU-borgere kan frit indvandre til Danmark for at arbejde, mens personer, som kommer fra lande uden for EU, ikke har de samme rettigheder.

Det afspejler sig altså også i tallene, noterer Danmarks Statistik. 19.500 af de 25.500 personer, der indvandrede for at arbejde i 2021, havde en EU/EØS-opholdstilladelse.

De resterende 6100 personer kom fra lande uden for EU/EØS.

EØS dækker over landene Norge, Island og Liechtenstein.

Udviklingen viser, at efterspørgslen på arbejdskraft har været "nærmest umættelig" efter coronakrisen. Det mener cheføkonom hos interesseorganisationen Dansk Erhverv Tore Stramer.

- Den udenlandske arbejdskraft har været en meget vigtig livline for de danske virksomheder igennem højkonjunkturen.

- Havde virksomhederne ikke formået at rekruttere den udenlandske arbejdskraft, så ville den økonomiske genopretning efter coronakrisen have været væsentlig svagere, lyder det i en skriftlig kommentar.