Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, varsler en ny debat i den vestlige alliance om forsvarsbudgetter. Flere medlemslande ønsker at få hævet budgetmålene, så de nuværende to procent bliver et minimum.

Det siger Stoltenberg til det tyske nyhedsbureau dpa.

Han siger, at han som generalsekretær vil lede de kommende diskussioner om emnet.

- Vi vil mødes. Vi vil holde ministermøder. Og vi vil have debatter i de forskellige hovedstæder, siger Stoltenberg og understreger, at han er overbevist om, at en aftale senest vil komme på plads på det næste regulære topmøde, som er planlagt i Litauen den 11. og 12. juli.

Den nuværende ordninger har som mål, at Nato-medlemmer arbejde for at nærme sig målet om at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar i 2024.

Det blev aftalt ved Wales-topmødet i 2014 - lige efter at Rusland annekterede Ukraines Krim-halvø i Sortehavet.

Stoltenberg har ikke gjort det klart, hvilke allierede som ønsker at få brugt flere penge på forsvar. Diplomater siger, at briterne, polakkerne og litauerne har talt for mere klare mål i Nato på baggrund af Ruslands krig mod Ukraine.

- For eksempel er der behov for reservedele og enorme mængder ammunition til artilleri. Vi må øge produktionen, og det er akkurat det, medlemslandene er i gang med, har Stoltenberg understreget over for BBC.

- Det er mindst lige så vigtigt at vedligeholde de våbensystemer, som allerede er leveret til Ukraine, som det er at levere flere våben, påpeger Stoltenberg.

- Men vi ved, at Rusland har mobiliseret mange flere soldater, og mange af dem får oplæring nu, siger Nato-chefen.

Tyskland, Canada og Belgien er lande, som menes at være imod øgede forsvarsudgifter. Tyskland menes i 2022 at have anvendt 1,44 procent på forsvar.

Striden om forsvarsbudgetter i Nato blev eskaleret, da den tidligere amerikanske præsident Donald Trump beskyldte de europæiske lande for at bruge alt for lidt og lade amerikanerne trække læsset.