Selvfølgelig vrider mediernes kommentatorer sig med forargelse i stemmen op til de store højder og taler om at "sortere mennesker på baggrund af religion". Forargelsens stemmer rejser sig, fordi Peter Kofoed fra DF har formastet sig til at fastholde sit partis hovedkrav til en borgerlig regering.
Det er hykleri fra øverste hylde, for hvad er det lige den udlændingepolitik, som der stort set er konsensus om fra højre til og med Socialdemokratiet, handler om?
Den handler om at begrænse tilstrømningen fra Stormellemøsten og Nordafrika, så godt man kan. Den handler om at få islam til at fylde mindre i samfundet, og den handler om at belønne flygtninge og indvandrere kontant med repatrieringsydelse for at forlade Danmark og tage deres børn med sig.
At det ikke går så godt med det, er en anden sag, men det ændrer ikke på, at det er intentionen bag en "fast og fair" udlændingepolitik, som blev introduceret af Anders Fogh Rasmussen i 2001 og overtaget af Mette Frederiksen i 2018.
Konsensus bygger på den første erkendelse, som beskrevet af socialdemokraten Frederik Vad. Den første erkendelse lyder: ”Antallet betyder noget”. Den er der bred enighed om politisk, indtil man når ud til Moderaterne, Det Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslisten.
Jo flere, der kommer ind, jo sværere bliver det at bevare det Danmark, vi elsker og holder af. Det ved vi. Det siger vi til hinanden, og derfor er det helt ukontroversielt at arbejde for at realisere et mål om, at færre skal rejse ind og flere skal rejse ud.
Man kan for anskuelsens skyld forsøge sig med det modsatte synspunkt: ”Regeringen vil arbejde for, at andelen af muslimer i Danmark øges over de kommende år”. Vi behøver end ikke argumentere. Holdningen er direkte idiotisk og har ikke behov for at blive forklaret.
Et lige så idiotisk standpunkt vil være at påstå, at andelen af muslimer i Danmark skal fastholdes på det nuværende niveau. For niveauet er ikke valgt bevidst. Det er bare blevet sådan, fordi politikerne ikke har handlet. Der er ikke tale om et idealpunkt med lige præcis det antal, vi har i dag. Det kan man heller ikke argumentere for med fornuft.
Man kan så anlægge det synspunkt, at en regering ikke skal have nogen politik, som sætter religion på problemet med indvandring. At man af andre årsager skal regulere indvandring, men at andelen af muslimer i samfundet ingen negativ betydning har i sig selv.
Det er et synspunkt, som ofte luftes af radikale, og som Moderaterne har overtaget ligesom så meget andet af det værdipolitiske arvegods fra kulturradikalismen. Men det er et synspunkt, der siden sommeren 2024, hvor socialdemokraten Frederik Vad lancerede den tredje erkendelse, ikke har haft hjemme fra Socialdemokratiet og ud mod højre i dansk politik.
Den tredje erkendelse er netop, at islam har negativ betydning for, hvordan indvandrergrupper klarer sig i samfundet. Social kontrol, parallelsamfund, religiøs pression, pres for tilpasning af love og regler i resten af samfundet, pres for særregler til muslimer, infiltration i offentlige embeder og styrelser osv.
Så kære borgerlige venner i V, K og LA. I behøver ikke at tøve. Skriv bare løs: ”En borgerlig regering vil forfølge en politik, som vil føre til, at andelen af muslimer i Danmark vil falde over de kommende år”.
Hvordan man så skal komme videre i den retning på en mere succesfuld måde end tidligere regeringer har evnet, må man finde ud af. Men målsætningen er i sig selv ganske ukontroversiel og helt i tråd med konsensus i udlændingepolitikken, som dækker bredt i Folketinget.
