Drengestreger på livstid

Med optøjerne i Tingbjerg tager Danmark endnu et skridt i retning af svenske tilstande, hvor der er snesevis af bydele i det lange land, som hverken kommunen, politiet eller brandvæsenet kan komme i uden bevæbnet ekskorte, men hvor indvandrerbanderne hersker.

Straffelovens paragraf 180: ”Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel indtil på livstid.”

Drengestreger, der kan give livstid, er ikke drengestreger. Det er dybt alvorlig kriminalitet. Alligevel var det det ord ”Drengestreger”, som politiet valgte at sætte på optøjerne i Tingbjerg. Måske for at nedtone konflikten med de muslimske indvandrere og efterkommere, der truer med at overtage kontrollen med bydelen.

Det er kommet frem, at politiet mener, at de muslimske indvandrere, der nu hærger bydelen, allerede forsøgte at blokere vejene ind i bydelen, inden politiets ankomst. Det skulle være sket på opfordring af den person, som politiet jagtede i en bil.

Siden er bydelen blevet optændt af bål og brande, som er gået ud over beboernes biler, et medborgerhus og andre private ejendele og offentlig ejendom. Optøjerne har en karakter, som kan sammenlignes med oprør og falder derfor lige ind i den alvorlige ende af paragraf 180 i Straffeloven.

Men igen er politiet afventende og relativt passive. I stedet for at skride ind med massive anholdelser og hurtig genopretning af lov og orden, foretager man ’forebyggende patruljering’ i bydelen. Det er ikke just tillidvækkende politiarbejde, og det siger måske mere om manglende ressourcer hos politiet til at håndtere muslimske indvandreres optøjer end manglende vilje. Svært at sige, men utilfredsstillende er det.

Det er også temmelig uacceptabelt, at brandfolk og redningskøretøjer overdynges med stenkast af de samme muslimske indvandrere, når de forsøger at komme beboerne til undsætning og slukke brandene. Det er i sig selv en sådan forstyrrelse af samfundsordenen, at også disse forbrydelser sammen med ildspåsætningerne ligger i den tunge ende af paragraf 180.

Men – og det er det tredje uacceptable punkt – formentlig bliver ingen dømt, for ingen vil stå frem og afgive de nødvendige vidneforklaringer mod dem, der antænder brandene, begår hærværket og kaster med sten mod redningsfolk og brandmænd.

På den måde tager Danmark endnu et skridt i retning af svenske tilstande, hvor der er snesevis af bydele i det lange land, hvor hverken kommunen, politiet eller brandvæsenet kan komme, men hvor indvandrerbanderne hersker.

Hvordan kan man dæmme op for det? Ret enkelt ved at udvise de kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom. Isolere udviste fra resten af samfundet, til de forlader Kongeriget og ved at stoppe den selvskadende og landsskadelige virksomhed med at uddele statsborgerskaber til indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande.

 

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter