EU-skat har været et no-go i hele EU's eksistens indtil for få år siden.

Midlerne til omfordelings-maskineriet i Bruxelles skulle komme fra nationale budgetter eller i det mindste opkræves via medlemslandene.

Men i en tale til Europa-Parlamentet i går, lagde kommissionsformand Ursula von der Leyen sine ambitioner klart frem.

Hun vil have flere penge. Derfor vil hun have mulighed for at opkræve langt flere afgifter, som EU selv skal kunne råde over.

Hun talte om en europæisk C02-afgift, en europæisk tobaksafgift, en særskat på store virksomheder. En afgift på elektronikaffald og en skat på globale tech-selskaber.

Iderigdommen var frodig som en dansk kløvermark i flor, og der vil blive kastet andre forslag på bordet, når de afgørende budgetforhandlinger ruller videre. For EU skal have et nyt budget for 2028-2034, og Kommission og Parlament står sammen om at kræve mange flere midler til EU.

I tirsdags stemte Parlamentet for en resolution, der kræver, at budgettet forøges med 10 procent i forhold til Kommissionens forslag og dermed vil nå op over 15.000 milliarder kroner i budgetperioden fra 2028-2034.

370 af parlamentets 720 medlemmer stemte for rammerne for det nye EU-budget. 201 stemte imod. 84 neutralt.  Af parlamentets danske repræsentanter blev forslaget støttet af Moderaterne, SF og de Radikale. Venstre stemte blankt og resten stemte imod.

Det er en af de sidste skanser i befolkningens forsvar mod EU's indtrængen på alle områder af nationalstaternes interne anliggender. Det bør stoppes, inden det får lov at udvikle sig. Det bliver bare ikke så let.

Af mange grunde. En af de vigtigste: EU smider omkring sig med lånte penge til projekter som grundlæggende intet burde have med EU at gøre. Kæmperegningen fra 6.000 mia. lånte kroner fra Covid-årene skal tilbagebetales mellem 2028 og 2058.

Senest har EU vedtaget at give 670 mia. lånefinansierede kroner til Ukraine. De årlige renter løber op i 23 mia. kroner, hvoraf Danmark finansierer de 650 millioner. Hvert år.

Når EU samtidig mener, at Unionen som union skal opruste militært, skal der bruges mange flere penge.

De fleste medlemslande slås med underskud på budgetterne derhjemme. I den situation bliver medlemslandene bløde i knæene, og EU’s egne institutioner Kommissionen og Parlamentet bruger muligheden til at foreslå flere egne indtægter til EU-systemet.

EU tager så endnu et skridt i retning af føderationen – Europas Forenede Stater. Ikke fordi et flertal i befolkningerne har ønsker det, men fordi bureaukraterne spiller deres kort godt, og politikeren ude i medlemslandene ikke gør modstand.