“Vi lever i en frivillig apartheid,” lød det for nylig i et indlæg i Politiken skrevet af forfatter Birgithe Kosovic, som her gæster Interviewet på Kontrast.
Kosovic er kendt for en lang række anmelderroste bøger, blandt andet sin biografiske roman om Erik Scavenius, Den Inderste Fare, og den delvist selvbiografiske dokumentarroman Det du ikke vil vide om hendes jugoslaviske far, der kom til DK som arbejdsmigrant i 70’erne.
Hendes pointe er, at det multikulturelle samfund rummer indbyggede modsætninger, at integration er umulig og i praksis fører til, at befolkningsgrupper vælger at leve i den omtalte frivillige apartheid.
“Du kan selv se i et land som Danmark, hvor vi afsætter store ressourcer til at hjælpe folk ind i vores fællesskab. De kommer ind på lige fod med andre og får hjælp på forskellig vis. Og alligevel er der hen over de sidste 40 år vokset en offerfortælling frem fra muslimsk side. Og den findes også på dansk side,” siger hun i Interviewet.
Det er navnlig, fordi Kosovic konstaterer styrken i gruppedynamik, at hun forudser de ubehagelige valg i fremtiden, uanset at nogle mennesker kan og vil ændre sig på det individuelle plan. Til grund for bekymringerne ligger både observationer af Danmark og andre samfund samt egne personlige erfaringer.
Men er USA ikke et eksempel på, at det kan lade sig gøre, spørger Kontrasts vært, redaktør Mikkel Andersson. Egentlig ikke, mener Kosovic. Som understreget af at der stadig efter 400 år er fundamentale forskelle mellem sorte og hvide i USA.
“De lever faktisk mere segregeret fra hinanden, end de fleste af os her i Danmark har lyst til at vide, når vi ser på USA. Og når vi ser på andre stater med flere folk, er det grundlæggende for dem alle, at når du ser det på den lange bane, så er der voldsudøvelse, der finder sted mellem befolkningsgrupperne, på den større eller mindre skala,” siger hun og efterspørger det virkelig gode eksempel på, at vi kan få det hele, hvis vi skal bevare optimismen.
Se Interviewet på Kontrast og hør også, hvorfor Birgithe Kosovic somme tider kan drømme om en tilværelse som blomsterhandler. Og hvorfor hun alligevel fortsætter som en forfatter, der er optaget af temaer, der er ubehagelige og kontroversielle at diskutere.
