Den fejlagtige ærlighedVi vil have politikere, der er som os, men samtidig bedre end os. De må gerne have levet et liv, bare ikke det forkerte. De må godt have begået fejl, bare ikke dem, vi taler om lige nu. Og de må gerne være ærlige, bare ikke på tidspunkter, hvor ærligheden forstyrrer fortællingen.
Demokrati for de mageligeVores demokrati er præget af distance og en analytisk stillesidden. Vi har er mere bevidste om strukturer, hierarkier og dynamikker end selv den bedste 1800-tals sociolog. Men vi bliver helst bare siddende og forklarer. Men forklaring er ikke det samme som stillingtagen. Da Martin Luther sagde “Her står jeg”, var det ikke en analyse, men en forpligtigelse.
Formuen er blevet fjendebilledetTænk, hvis vi tillod os at tænke i generationer i stedet for i valgperioder. Franskmanden Alexis de Tocqueville beskrev, hvordan demokratiet er drevet af en passion for lighed. Lighedspassionen er så stærk, at båndet mellem generationer klippes. Staten kræver ret til at omfordele familiens arv og opsparing.
Forsigtighedens epokePensionisten holder fast i formuen. Staten holder fast i regler og institutioner. Vælgeren holder fast i trygheden. Vi er omgivet af borgere og systemer, der hamstrer kapital, kontrol og tryghed. Men hamstringen skader tilliden. Måske er problemet, at vi er blevet bange. Måske er den sværeste politiske handling at turde give slip.
Velfærd er ikke en god investeringVenstrefløjens jagt på en moralsk fribillet er endt uden resultat. Velfærdsydelser kan ikke forsvares som en god forretning. Hvis man vil bruge ressourcer på velfærd, må man kunne stå på mål for sine prioriteringer. Velfærd koster. Det er ikke noget, vi tjener på. Det er konklusionen på økonomernes fem års anstrengelser.
Det liberale nej til differentieret momsLiberal Alliance er det eneste parti, der siger nej til differentieret moms. Ikke fordi partiet har opgivet kampen for lavere skatter, men måske fordi partiet har erkendt, at ikke alle skattelettelser fører til et mere liberalt samfund.
