Der findes en særlig type tekst, som optræder med jævne mellemrum i den danske offentlighed, og som man med tiden lærer at genkende på samme måde, som man genkender en lidt for dyr naturvin.
Den begynder med en antydning af selvkritik, udvikler sig til en æstetisk refleksion over egne fejl, og ender med at smage præcis, som den altid har gjort, blot med en anelse mere ilt og en smule bedre samvittighed.













