I et analogt brætspil slår man selv terningen, lægger tallene sammen og lærer reglerne gennem gentagelse. Hele årsagskæden ligger åben. I et computerspil trykker man blot på en knap. Algoritmen beregner alt. Man oplever resultatet, men ikke processen.
Det svarer til Heideggers skelnen mellem den verden, der åbenbarer sig gennem brug, og den moderne teknik, hvor tingene fremtræder som færdige funktioner med en skjult indre logik. I den analoge omgang lærer mennesket gennem modstand og deltagelse. I den digitale forbliver virkemåden skjult.
Det viser på en måde den grundlæggende forskel mellem to politiske og antropologiske holdninger: den liberale og den nationalkonservative.
