31.08.23

Bekymrede forældre kan medføre hemmelighedsfulde børn

Knap hver sjette elev i 9. klasse undlader at dele ting med deres forældre, fordi modtagelsen er for alvorlig.
- De fleste børn og unge ved, at forældre reagerer fra et godt sted. Nogle gange er det dog hverken reaktioner eller løsninger, børn har brug, siger børnefaglig konsulent i Børns Vilkår Ida Hilario Jønsson. (Arkivfoto).
- De fleste børn og unge ved, at forældre reagerer fra et godt sted. Nogle gange er det dog hverken reaktioner eller løsninger, børn har brug, siger børnefaglig konsulent i Børns Vilkår Ida Hilario Jønsson. (Arkivfoto).

Børn og unge vil have forældre, der lytter til dem.

Men hvis forældrene bekymrer sig for meget, eller tager dét, som børnene siger, for seriøst, afholder det mange fra at dele.

Det viser en ny undersøgelse "Hvad ønsker børn af deres forældre" fra interesseorganisationen Børns Vilkår.

Her svarer 57 procent blandt elever i 9. klasse at de er enige eller meget enige i, at der er ting, de ikke fortæller til deres forældre, fordi de tager det for alvorligt.

Det samme gør sig gældende for hver anden elev i 6. klasse.

- De fleste børn og unge ved, at forældre reagerer fra et godt sted. Nogle gange er det dog hverken reaktioner eller løsninger, børn har brug, men voksne, de er trygge ved, som lytter og forstår, hvad der er på spil.

- Derfor kan det føles grænseoverskridende, hvis voksne handler på det, børn kommer med, uden at spørge først, udtaler Ida Hilario Jønsson, som er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, i en meddelelse om rapporten.

Undersøgelsen er lavet med støtte fra Nordea-fonden og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 1.568 elever i 6. og 9. klasse og interviews med over 100 børn og unge fra 6. og 9. klasse.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter