27.09.23

Bryllupsfest bryder i brand og slår over 100 ihjel i Irak

Over 100 mennesker er døde, efter at en brand tirsdag aften brød ud ved en bryllupsfest i Irak.
Den udbrændt festsal, hvor mindst 100 omkom og 150 blev såret ved en bryllupsfest.
Den udbrændt festsal, hvor mindst 100 omkom og 150 blev såret ved en bryllupsfest.

En brand ved en bryllupsfest i det nordlige Irak har kostet over 100 mennesker livet, mens omkring 150 blev kvæstet.

- Ved bryllupsfesten i Hamdaniya-distriktet i den nordlige Nineveh-provins er mindst 113 døde, siger viceguvernør Hassan al-Allaq til Reuters.

De fleste af de sårede fik brandskader over hele kroppen. Andre blev forbrændt på 50 til 60 procent af kroppen.

En talsmand for myndighederne Ahmed Dubardani siger, at brudeparret også omkom.

Befolkningen i området er primært fra Iraks kristne minoritet.

Branden fandt sted uden for byen Mosul, som ligger omkring 330 kilometer nordvest for Bagdad.

Branden startede, da der blev tændt fyrværkeri til brylluppet.

34-årige Imad var blandt gæsterne til brylluppet og fortæller, at han så flammerne "pulsere", da han kom ud af bryllupslokalet.

- Dem, der kunne klare det, kom ud i tide, og dem, som ikke kunne, blev fanget derinde. Selv dem, der kom ud i tide, blev knækket, siger han.

Branden spredte sig hurtigt gennem en stor sal, siger talsmænd for den lokale beredskabsstyrelse.

Iraks indenrigsminister siger, at der er udstedt anholdelsesordrer på fire ejere af bryllupshallen, og der er indledt en omfattende efterforskning af årsagerne til ulykken efter anmodning fra præsident Abdul Latif Rashid.

- Vi så branden flamme op og sprede sig gennem hallen. De gæster, der kunne, kom hurtigt ud, mens mange blev fanget af flammerne, siger den 34-årige Imad Yohana, en af de overlevede fra dødsbranden.

Videooptagelser fra stedet viser brandfolk bevæge sig gennem ruinerne, og de udbrændte bygninger, som ifølge foreløbige oplysninger syntes at være bygget af stærkt brandfarlige byggematerialer. Det kan være grunden til bygningernes hurtige sammenstyrtning.

Ambulancer og lægehold blev sendt til stedet af de føderale myndigheder og myndighederne i den halvautonome Kurdistan-region.

Øjenvidner ved brylluppet siger, at der gik ild i bygningen omkring klokken 22.45 lokal tid. Der skulle efter sigende have været hundredvis af gæster til stede ved brylluppet, da branden brød ud.

Reuters

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter