07.03.23

DMI måler snestorm lokalt i Nordjylland

DMI's varsel om snestorm holdt stik. Intet tyder på, at vejrforholdene har skubbet sneen længere nordover.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har målt mellem 20 og 30 centimeter sne i det nordvestlige Jylland.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har målt mellem 20 og 30 centimeter sne i det nordvestlige Jylland.

Det blev til den varslede snestorm i lokale område i Nordjylland. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Blæsevejret er ikke helt ovre endnu. Det er noget, som fortsætter, og der kan også godt komme byger på bagkant. Vores klimatologer vurderer, at der har været snestorm i Nordjylland, siger Herdis Damberg, som er meteorolog hos DMI.

DMI har haft snemålere ude tirsdag morgen. Her blev der målt mellem 20 og 30 centimeter sne i det nordvestlige Jylland.

- Der er stadig sne i Nordjylland, og der falder sne i Nordsjælland, men lavtrykket ligger også kun lige i Kattegat og i begyndelsen af Sverige, så det er stille og roligt ved at trække videre mod øst, siger Herdis Damberg.

Intet tyder ifølge DMI på at vejrforholdene har ændret sig i forhold til prognosen. Dermed har sneen ramt i de områder, som DMI havde forudset.

DMI's varsel om snestorm gælder frem til klokken 18 tirsdag.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter