10.04.23

Massedrab i amerikansk bank: Folk søgte tilflugt i bankboks

Gerningsmand i bank i Kentucky var tidligere ansat. Ifølge politiet livestreamede han massedrabet.
Politifolk i Louisville i den amerikanske delstat Kentucky foran Old National Bank, kort efter en tidligere 23-årig bankansat mandag dræber fire kolleger og sårer ni. Han livestreamede sin forbrydelse.
Politifolk i Louisville i den amerikanske delstat Kentucky foran Old National Bank, kort efter en tidligere 23-årig bankansat mandag dræber fire kolleger og sårer ni. Han livestreamede sin forbrydelse.

En tidligere ansat har mandag skudt og dræbt fire kolleger i en bank i den centrale del af Louisville i den amerikanske delstat Kentucky.

Han var mødt op i Old National Bank med en riffel, hvor det også lykkedes ham at såre ni personer. Blandt dem to betjente.

Det lokale politi har identificeret ham som 23-årige Connor Sturgeon, som blev fuldtidsansat i banken sidste år.

Han livestreamede til internettet ifølge politiet, mens han gik rundt og dræbte og sårede folk i banken.

Han er selv blandt de dræbte. Det er uvist, om han skød sig selv, eller om han blev dræbt af politiet,

Politiet oplyser, at det ikke før havde haft kontakt med manden

Det er det seneste massedrab i en meget lang række i USA. Det er ifølge kritikerne en konsekvens af USA's våbenlovgivning.

Ifølge tv-stationen CNN lykkedes det for flere folk inde i Old National Bank at søge tilflugt i bygningens bankboks og låse sig selv inde.

Herfra kontaktede de politiet ifølge tv-stationen WLKY.

- Vi kender ikke nøjagtigt omstændighederne ved hans død på dette tidspunkt, sagde den næstkommanderende hos Louisvilles politi, Paul Humphrey, tidligere på dagen om Connor Sturgeon.

Politiet oplyste, at det reagerede prompte, da det fik meldinger om angrebet klokken 08.30 mandag formiddag lokal tid.

Old National Bank ligger nær Slugger Field, et baseballstadion i centrum af byen.

Der bor 625.000 mennesker i Louisville.

Det er det seneste masseskyderi i USA i rækken af mange.

USA med 330 millioner mennesker har 400 millioner skydevåben i privat eje.

Forsøg på at få USA's kongres til at skærpe landets våbenlovgivning falder på stengrund hver gang.

Selv massemord på små skolebørn bliver affejet - især af de mest konservative politikere.

De tæller langt overvejende politikere fra Det Republikanske Parti.

De henviser til, at forfatningen giver alle amerikanere ret til at bære våben.

Reuters

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter