Folkeskolen står over for store forandringer.

Regeringen har onsdag præsenteret sit varslede folkeskoleudspil, hvor der skal fjernes krav, være kortere skoledage, og 7.-klasseelever skal kunne komme i juniormesterlære.

På en skole i Greve står børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) som afsender på udspillet, der indeholder 35 forslag.

Store dele af udspillet har været delt i pressen i forvejen, og allerede i statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale lød det, at 9 ud af 10 mål skal fjernes i nye læreplaner. I dag er der godt 4300 bindende mål.

Eleverne skal også gå mindre i skole, mener regeringen. Det foreslås at afkorte den samlede undervisningstid fra børnehaveklasse til 9.-klasse med i alt cirka 190 klokketimer.

Videre kan skolerne selv lave endnu kortere skoledage, hvis ressourcerne i stedet bruges på eksempelvis undervisning med to lærere.

Mattias Tesfaye bliver på et pressemøde spurgt, hvilke fag der skal skæres ned på. Det har regeringen ikke et svar på, men vil diskutere det med aktører.

Allerede i slutningen af 7.-klasse vil regeringen også stille eleverne over for et stort valg.

Her kan eleverne vælge at komme i juniormesterlære i 8.- og 9.-klasse, hvor én til to dage om ugen vil foregå på en virksomhed i stedet for den almindelige undervisning.

De elever vil så få en særskilt afgangsprøve, der giver adgang til erhvervsuddannelser, men ikke de gymnasiale uddannelser.

Forløbet er henvendt til elever, der er kørt trætte i skolen, eller som allerede ved, at de vil gå en erhvervsfaglig vej.

Forslaget har allerede mødt kritik fra eleverne selv og eksperter, der mener, at det er for tidligt at fravælge gymnasiet.

Børne- og undervisningsministeren forventer, at 5 procent af skoleeleverne på de to klassetrin vil vælge juniormesterlære. Forslaget koster 250 millioner kroner om året, når det er fuldt indfaset.

Regeringens folkeskoleudspil afsætter også omkring 2,4 milliarder kroner fra 2025 til 2027 til nye faglokaler, og der tilføjes et nyt valgfag, teknologi, til de fire eksisterende.

- Det kan være arbejde med robotteknologi eller kodning, siger Mattias Tesfaye.

Mattias Tesfaye siger videre, at noget af folkeskoleudspillet er "gammel vin på nye flasker", som kan træde i kraft næste år.

En stor del af de nye forslag, håber regeringen, kan virke fra august 2025.

Men der er også elementer, som er mindre konkrete, hvor regeringen mener, at det tidligst vil være fra 2026. Det gælder blandt andet omorganisering af den pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR).

- Her er afsat en pose penge til at styrke PPR. Det kan tage længere tid, før det kan indfases, siger Mattias Tesfaye.

På Christiansborg er folkeskoleområdet forligsbelagt. Det indebærer, at regeringen skal have opbakning fra alle partier bag folkeskoleforliget til udspillet.

Med i folkeskoleforliget er Liberal Alliance, De Radikale, De Konservative og Dansk Folkeparti.