12.04.23

Storebæltsbroen er igen åben efter kortvarig lukning

Storebæltsbroen var tidligt onsdag morgen lukket for al biltrafik på grund af omlægning af trafikken.
Sund & Bælt har tidligere meldt ud, at der efter påske bliver lagt ny asfalt på Vestbroen. (Arkivfoto).
Sund & Bælt har tidligere meldt ud, at der efter påske bliver lagt ny asfalt på Vestbroen. (Arkivfoto).

Storebæltsbroen var tidligt onsdag morgen lukket for al biltrafik på grund af omlægning af trafikken, men er igen åben.

Det oplyser Sund & Bælt på det sociale medie Twitter.

Også tirsdag aften var broen lukket på grund af omlægning.

Det var mellem cirka klokken 21 og indtil klokken 21.41.

Sund & Bælt har tidligere meldt ud, at der efter påske ville blive lagt ny asfalt på Vestbroen.

Derfor vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 20.00 og 05.00 i ugerne 15 til 18.

- Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om aftenen og igen om morgenen for at omlægge til dobbeltrettet trafik. Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken, skrev Sund & Bælt.

I uge 15 gælder det tirsdag, onsdag og torsdag aften.

I uge 16 og 17 gælder det alle ugens dage undtagen fredag og lørdag aften.

Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 kilometer i timen, og overhaling er ikke tilladt.


Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter