10.07.23

Sveriges statsminister glæder sig over Tyrkiets velkommende hånd

Sverige er kommet endnu et skridt nærmere Nato-medlemskab. En stor dag for landet, siger statsminister.
Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, er meget tilfreds efter, Tyrkiet har meddelt, at landet er klar til at godkende svensk Nato-medlemskab.
Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, er meget tilfreds efter, Tyrkiet har meddelt, at landet er klar til at godkende svensk Nato-medlemskab.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, er meget tilfreds efter, Tyrkiet har meddelt, at landet er klar til at godkende svensk Nato-medlemskab.

- Det er en god dag for Sverige, vi tager et meget stort skridt i retning af Nato-medlemskab, siger Ulf Kristersson mandag aften.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Sent mandag aften lykkedes det endelig at overbevise Tyrkiet om at slippe Sverige ind i Nato. Tyrkiet har sagt ja til at ratificere Sveriges optagelse i Nato.

Det sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

- Det er en historisk dag, for vi har en klar meddelelse fra Tyrkiet om, at de vil sikre ratificering i det tyrkiske parlament.

- Og vi har et løfte fra Sverige om at styrke indsatsen mod terror, siger Jens Stoltenberg.

Også den amerikanske præsident, Joe Biden, glæder sig over mandagens melding.

- Jeg ser frem til at byde statsminister Kristersson og Sverige velkommen som vores 32. Nato-allierede, siger Biden ifølge Reuters.

Han siger videre, at han er klar til at arbejde sammen med Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, og Tyrkiet om at styrke forsvaret og afskrækkelsen i det euroatlantiske område.

Jens Stoltenberg ville mandag aften ikke sætte tid på, hvornår Tyrkiets parlament så rent faktisk vil stemme og dermed gennemføre ratificeringen.

- Jeg har selv været parlamentsmedlem, så jeg ved, at parlamenterne har deres egne tidsplaner. Den tyrkiske præsident siger, at han vil arbejde for at få gennemført ratificeringen hurtigst muligt. Men det er i sidste ende op til parlamentet, hvornår det sker, sagde Jens Stoltenberg.

Dermed må Sverige vente noget tid endnu, før landet er fuldgyldigt medlem af Nato. Og dermed omfattet af Natos artikel 5. Den giver adgang til direkte militærhjælp fra Nato i tilfælde af et angreb.

Sverige mangler også at få ratificeringen igennem Ungarns parlament. Det ventes at ske snart i lyset af aftalen med Tyrkiet, sagde Stoltenberg.


Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter