Aftalen om EU's asyl- og migrationspagt "løser langt fra alle problemer med det dysfunktionelle asylsystem".

Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Alene i år er mere end 160.000 irregulære migranter rejst ind i Europa via ruterne langs Middelhavet. Tusinder drukner, mens menneskesmuglere tjener kassen. Og en stor del af dem, der kommer til Europa, har slet ikke et beskyttelsesbehov, siger Kaare Dybvad Bek.

Den situation bliver ikke løst alene med onsdagens aftale, mener den danske minister.

Onsdag lykkedes det EU-landenes ambassadører at nå til enighed om en foreløbig aftale om en ny asyl- og migrationspagt. Nu skal aftalen forhandles endeligt på plads med EU-Parlamentet.

Den foreløbige aftale har udløst stor lettelse hos blandt andre Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Efter flere års dødvande ser de nu udsigt til enighed om fælles spilleregler for asyl- og migration i EU.

Kaare Dybvad Bek hilser også aftalen velkommen. Men det sker med store forbehold:

- Det er et vigtigt skridt i retning af at håndtere de fælles europæiske migrationsudfordringer. Jeg er derfor glad for at man er kommet et skridt videre. Men den løser langt fra alle problemer med det dysfunktionelle asylsystem, siger han.

Omdrejningspunktet for asyl- og migrationspagten er den interne håndtering i EU af, hvad man stiller op med de flygtninge og migranter, som kommer til EU.

Men aftalen er ikke nok i sig selv, fordi der også skal ses på den eksterne dimension. Det vil blandt andet sige aftaler med lande uden for EU, mener Kaare Dybvad Bek.

- Der er derfor behov for, at vi i EU tager fat om nældens rod og får skabt mere ordnede ruter til Europa gennem partnerskaber med tredjelande. Det arbejder Danmark for, og jeg drøfter det løbende med mine europæiske kolleger, siger Kaare Dybvad Bek.

EU-Kommissionen fremsatte i 2020 sit forslag til en fælles asyl- og migrationspolitik for EU-landene. Men det har været svært at nå til enighed. Særligt spørgsmålet om, hvilken hjælp EU-landene skal yde hinanden i krisesituationer har pustet til uenighederne.

EU-landene er endt med en model, hvor det bliver obligatorisk at hjælpe landene på EU's ydre grænser i krisesituationer. Men der bliver ikke tale om en tvungen omfordeling af asylansøgere.

Solidariteten kan i stedet være hjælp til at behandle asylansøgninger. Landene kan også vælge at give penge eller eksempelvis telte og anden hjælp til logistik i stedet for at modtage asylansøgere.

På grund af retsforbeholdet er Danmark dog som udgangspunkt ikke omfattet af kravet om solidaritet.

Dermed vil det som udgangspunkt blive op til regeringen og Folketinget, om Danmark skal træde længere ind i det fælles samarbejde på asyl- og migrationsområdet.

Asyl- og migrationspagten omfatter også Dublin-forordningen. Da Danmark allerede deltager i Dublin-forordningen via parallelaftalen, vil Danmark blive omfattet af den del af aftalen, som berører Dublin-reglerne. Det gælder blandt andet nye frister for behandling af asylansøgninger.