16.03.23

USA offentliggør video af flydrama over Sortehavet og drones styrt

På en video fra USA's hær kan man se et russisk fly nærme sig og kaste brændstof på en amerikanske drone.
På videoen fra USA's  hær kan man se, hvordan et russisk kampfly af typen Sukhoi SU-27 kaster brændstof mod den amerikanske drone over Sortehavet. Dronen ender med at styrte i havet.
På videoen fra USA's hær kan man se, hvordan et russisk kampfly af typen Sukhoi SU-27 kaster brændstof mod den amerikanske drone over Sortehavet. Dronen ender med at styrte i havet.

USA's militære kommando i Europa offentliggør en video, der viser, hvordan to russiske kampfly afviser en amerikansk drone over Sortehavet.

Det rapporterer CNN.

Optrinet tirsdag varede ifølge det amerikanske forsvarsministerium 30 til 40 minutter og endte med, at dronen styrtede i havet.

Kameraet på dronen af typen MQ-9 Reaper peger på videoen bagud mod flyets hale og dets propel.

Her kan man se, at et russiske fly af typen Sukhoi SU-27 nærmer sig.

Da flyet kommer tæt på, dumper det brændstof på dronen, mens det forsøger at afvise det ubemandede amerikanske fly.

Det sker endnu en gang.

USA siger, at dramaet udspiller sig i internationalt luftrum.

Rusland har hævdet, at der aldrig var en kollision mellem dronen og et af de russiske fly. Men af videoen fremgår det, at dronen bliver ramt.

Herved skades propellen i halen.

Det er derfor dronens operatører - der formentlig udfører deres arbejde fra USA eller et sted i Europa - som må betjene dronen som et svævefly. Det taber højde over Sortehavet og ender med at styrte i havet.

Amerikanske embedsmænd fortæller CNN, at de amerikanske operatører når at slette alt følsomt software på dronen, før det styrter. Så Rusland ikke kommer i besiddelse af hemmeligt materiale.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter