17.07.23

USA og Kina genåbner diplomati for at bremse klimakatastrofe

Det er bydende nødvendigt, at vi gør reelle fremskridt, siger USA's John Kerry under møde i Kina.
USA's særlige klimaudsending, John Kerry, trykker hånd med sin kinesiske kollega, Xie Zhenhua, inden deres første møde mandag.
USA's særlige klimaudsending, John Kerry, trykker hånd med sin kinesiske kollega, Xie Zhenhua, inden deres første møde mandag.

USA's særlige klimaudsending, John Kerry, har mandag i Beijing haft et fire timer langt møde med sin kinesiske kollega.

Det er en genstart af diplomatiet mellem de to supermagter i forsøget på at bremse og stoppe den globale opvarmning.

Det er "bydende nødvendigt, at Kina og USA gør reelle fremskridt" inden klimatopmødet COP28 senere i år i Dubai, siger Kerry.

Klimamøder mellem de to største CO2-udledere gik i stå sidste år, efter at daværende kongresleder Nancy Pelosi til stor vrede for Kina besøgte Taiwan.

Mødet i Beijing finder sted, mens Kina, USA og Europa alle lige nu oplever rekordvarme, storme og store oversvømmelser, som tilskrives den globale opvarmning.

Reuters

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter