Regeringens forslag om et lønløft til visse offentligt ansatte kan sagtens begrundes med økonomisk teori.

Men det er vigtigt, at den højere løn bliver givet til de rette og efter klare kriterier.

Det vurderer de økonomiske vismænd - formandskabet i De Økonomiske Råd - i efterårets vismandsrapport, som er blevet offentliggjort tirsdag.

- Regeringens målsætning om at forbedre løn og arbejdsvilkår for nogle grupper kan være hensigtsmæssig, skriver vismændene.

Det gælder vel at mærke, "hvis det kan bidrage til, at lønningerne kommer til at stige mest for de personalegrupper, hvor der er mangel på arbejdskraft".

Regeringen har begyndt trepartsforhandlinger om lønløftet med et særligt fokus på fire faggrupper - nemlig social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente.

Men finansminister Nicolai Wammen (S) har også sagt, at flere grupper kan komme i spil.

Vismændene skriver ikke, hvilke faggrupper der bør få del i lønløftet.

De understreger mere generelt, at det er afgørende, at det er klare kriterier om arbejdskraftmangel, der styrer, hvem der får del i de tre milliarder kroner, der er afsat.

- Dette (lønløftet, red.) bør dog i så fald ske ud fra veldokumenterede kriterier for, hvor vanskeligt det er at rekruttere arbejdskraft, eksempelvis andelen af forgæves rekrutteringer, vurderer De Økonomiske Råd.

At lønløftet kan være en god idé, skyldes ifølge vismændene, at større efterspørgsel på arbejdskraft i den private sektor normalt vil give højere løn. Det giver ligevægt mellem udbud og efterspørgsel.

- Denne markedsmekanisme har hidtil ikke været særlig udtalt i den offentlige sektor, skriver de.

Rådet hæfter sig blandt andet ved, at regeringen begrunder udspillet om et lønløft med analyser, som viser, at det er svært at rekruttere social- og sundhedsassistenter og pædagoger.