Liberal Alliance har blandt dem, der søger om dansk statsborgerskab, fundet en, som hylder terrorgruppen Hamas. Der kan være flere, men regeringen agter ikke at screene de flere end 2.000, der står til at modtage dansk statsborgerskab i nærmeste fremtid.
Der er flere hårrejsende eksempler fra tidligere lister. En mor mishandlede sin datter, mens hun søgte om dansk statsborgerskab. Myndighederne havde modtaget underretninger om overgrebene. Alligevel blev kvinden dansk statsborger. Flere år senere blev hun dømt for den omfattende vold.
En mand mener, at man skal stene kvinder, der er utro eller har sex før ægteskabet. “Hvad er alternativet?” spørger han. Han fik også statsborgerskab. De har begge opfyldt de formmel krav. De har begge bestået indfødsretsprøven. De har underskrevet den højtidelige erklæring, og fået Folketingets ja. Nu er de danske statsborgere.
Burde aldrig have fået passet og stemmeretten
Men for mere end 1.500 af de nye danske statsborgere fra de seneste ti år gælder det, at er der siden sket noget, som ville have forhindret dem i nogensinde at få det rødbedefarvede pas.
De blev dømt for alvorlig kriminalitet. Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som Jyllands-Posten har gennemgået.
Siden 2015 har 14.575 personer med baggrund i de såkaldte MENAPT-lande fået dansk statsborgerskab ved lov. Det drejer sig blandt andet om personer med baggrund i Irak, Afghanistan og Tyrkiet.
Var ellers sat på pause
Tildeling af statsborgerskab har ellers været sat på pause siden valget, mens en arbejdsgruppe undersøger, hvorvidt det er muligt at indføre en screeningsproces, der skal screene ansøgere for antidemokratiske holdninger.
Regeringen ændrede dog i starten af oktober kurs og vil nu genfremsætte et lovforslag fra før valget, der vil gøre omkring 2.000 mennesker til danske statsborgere. De mange ansøgere skal ikke gennem den screening, som der ellers er flertal for i Folketinget at etablere, fordi de allerede var godkendt, inden lovforslaget om deres statsborgerskab bortfaldt ved valget.
Det er regeringens argument for at tildele dem statsborgerskab nu, selvom tildelingen ellers officielt er sat i bero, indtil en ny procedure er på plads. Det har ført til heftig kritik blandt de blå partier,
Tema ved Folketingets åbningsdebat
Statsborgerskab var et af de få punkter, som den borgerlige opposition kunne enes om at udfordre regeringen på under åbningsdebatten i Folketinget i forrige uge. Forventningen er, at Socialdemokratiet vil blive presset af venstrefløjen og Radikale Venstre til at give indrømmelser, så mange flere slipper gennem nåleøjet.
Til Folketingets åbningsdebat forsøgte Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, sig med et forsvar ved at opfordre oppositionen til at råbe op, hvis man fandt en islamist blandt ansøgerne:
“Sig endelig til, hvis I opdager eller har kendskab til, at der står en islamist på lovforslaget,” lød det fra ordføreren.
Tog ordføreren på ordet
Liberal Alliance tog Rasmus Stoklund på ordet, og begyndte at granske de ansøgere, der allerede er godkendt af ministeriets embedsfolk. De har fundet en kvinde på listen, der ifølge partiet flere gange har hyldet Hamas og tidligere Hamas-ledere Yahya Sinwar og Ismail Haniyeh. Hun skriver i et andet opslag, at Gud må “forbande Amerika, Israel og dem, der støtter dem”.
Yahya Sinwar betragtes som arkitekten bag det Hamas-ledede terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor omkring 1.200 israelere blev dræbt og 251 blev taget som gidsler. Ismail Haniyeh var den politiske leder af Hamas. De er begge døde nu – Israel har fået ram på dem.
Vil fastholde pausen
“For os at se understreger det behovet for at vente med at tildele flere statsborgerskaber, indtil der er en ordentlig screeningsmodel på plads, så vi netop kan fange nogle typer, som, ud fra det vi kan se indtil videre, fremstår stærkt antidemokratiske,” siger LA formand Alex Vanopslagh til Politiken.
Danmarksdemokraterne og Konservative bakker ligesom DF op om at indkalde kvinden til en samtale. “Jeg synes, at det er for mærkeligt, at det er partiernes organisationer, der skal sidde og grave det her frem. Vi skal ikke tildele flere statsborgerskaber før screeningsmodellen for antidemokratiske holdninger er klar,” siger Ulrik Knudsen, indfødsretsordfører for Danmarksdemokraterne til DR.dk.
Flertal bag vælgerne for en strammere kurs
Står det til tre ud af fire danskerne, skal udlændinge have demokratiske værdier og holdninger, hvis de skal have tildelt et dansk statsborgerskab.
Ifølge en ny Epinion-måling lavet for DR i september svarer 74 procent af de adspurgte, at de enten er 'helt enige' eller 'overvejende enige' i, at ansøgere om dansk statsborgerskab udover de formelle krav også skal vurderes i forhold til, om de har holdninger eller ytringer, der strider mod demokratiske værdier.
Statsborgerskab er ikke en rettighed på linje med ytringsfrihed. Det lader til at et stort flertal af danskerne har forstået det bedre end det røde flertal i Folketinget.
