Tak for lort, siger de danske drenge. Systematisk diskrimination mod etnisk danske drenge i gymnasiet afslører en uhyggelig skævhed. Når karakterer bliver politiske, forvandler skolen sig til en giftig cocktail af socialpædagogiske hensyn, kønspolitiske forestillinger og etnisk skånetænkning.
Klimamennesket tror på en religion uden håb om det hinsides, men med profeti om snarlig dommedag - som Jehovas vidner uden Guds rige. Der findes ikke håbet om evig frelse, om nåde, kun en udsættelse af verdens undergang, Det er ikke troens håb, det er moralsk panik i skyggen af kalkuleret dommedag. Det er ikke troen på noget større. Det er frygten for noget værre.
I et interview med Trykkefrihedsselskabets formand Aia Fog og næstformand Michael Pihl afdækker Kasper Støvring, at ytringsfriheden i Storbritannien er knægtet, og at nederlaget til det fri ord derovre og den voksende folkelige protest også vil få konsekvenser for os i Danmark.
Israel bomber det syriske regime for at beskytte druserne i syd mod overfald, massakrer og drab begået af beduinske stammer i ledtog med det nye regime i Damaskus, som er Al-Qaeda iklædt pænere manerer og jakkesæt. Konflikterne der førte til borgerkrigen i Syrien og i sidste ende Assad-styrets fald, er langt fra løst. De får nu blot et andet udtryk, og de trækker stadig et spor af blod efter sig malet med islamisk fundamentalisme, hævn og ære.
Friheden og mulighederne vil vokse, hvis danskerne omfavner de nye digitale valutaer. Steffen Sølling har skrevet en fremtidshistorie om elektroniske valutaer, der er designet til mikrobetalinger. De vil ændre vores måder at handle med hinanden på og frigøre os fra de globale techgiganters kontrol og snagen i vores privatliv.
Mette Frederiksen fortsætter triumftoget med 'tårer og smil'. Denne gang på DR's bagedysten for børn. Men hvorfor? Hvorfor græd hun på den minkfarm, når hun selv havde bestilt aflivningen? Fordi det er en del af Den Kære Moders scenekunst. Et show, der gør hende til dansk politiks mest uantastelige skikkelse – og får selv de største fejltrin til at ligne en folkekomedie.
Når den kreative klasse så enstonet støtter den uforbeholdne fordømmelse, får det en kulturel konsekvens. Skuespillere og filmfolk arbejder oftest baseret på statsstøtte. Kulturlivets beslutning griber derfor ind i os alle, og vi må imødese, at dansk litteratur, teater og film fremover vil være domineret af had til Israel.
København er ikke længere en by - den er blevet til legeplads for de velbehagelige følelser. Byplanlægning er blevet en terapeutisk øvelse i trivsel og progressiv symbolik. København er ved at blive et teater, hvor kulisserne forestiller en inkluderende metropol, mens scenegulvet knager under vægten af konflikter, ingen længere tør nævne ved navn.
Norge følger efter Danmark og Sverige, der følger efter EU, der følger efter venstrefeministiske lobbyorganisationer som Amnesty International og Sex & Samfund og betjener sig af et såkaldt uafhængigt ekspertorgan ved navn GREVIO. Al denne ideologiske følagtighed rammer unge mænd.
Fædre nægtes at se deres egne børn. Systemet lytter ofte til moderens beskyldninger alene og træffer afgørelser, der følger de progressives opgør med familien. Selvom Folketinget sidste år vedtog en ny lov, fortsætter alliancen mellem fjendtlige mødre, familieretssystemet og feministiske højborge med at nedbryde familien.
De amerikanske kysteliter har i årtier undergravet universitetet som et sted, hvor der studeres, og i stedte forvandlet dem til aktivistiske tropper i en progressiv kulturkamp. At Harvard nu får nogle af deres midler indefrosset, er ifølge Henrik Day Poulsen ikke noget at græde over, mens de superprivilegerede fra USA's 'coatal elite' sagsøger regeringen for mistet statsstøtte.
Jeg er rummelig og lyttende, så længe du siger, hvad jeg vil høre. Sådan lyder den vakte, venstreorienterede moral, som ikke baserer sig på frihed i traditionel borgerlig forstand, men på frihed til at dømme alle andre ude eller inde. Deres forfejlede menneskesyn gør, at de ikke ønsker magtdeling - heller ikke på det moralske plan.
Når folk kører forbi mig, vinker de, som var jeg kongen af Danmark. De har nok aldrig set en mand gå og læse. Men når jeg læser, så bevæger benene sig helt af sig selv. Det er næsten som om, historien skrider frem, og mine ben følger fortællingens tidslinje. Vor mand i Vestjylland har igen været ude at gå med en god bog i hånden.
Husk at trække vejret. Og mærke verden. Det hele er ganske vist lidt skørt. Men det er stadig dig selv, der har styr på, hvordan man spiser en fransk hotdog uden at spilde halvdelen ned i skoene. Det er trods alt noget. Vores faste kronikør ønsker dig god påske med et lille bibelsk kig ind bag virkeligheden.
"Woke betyder jo bare oplysning. Hvem kan være imod oplysning". Sådan sagde en skuespillerformand til mig i et radioprogram forleden. Det kan godt være, woke-bølgen er ved at flade ud, men der er stadig – nej, altid – gode grunde til at advare mod aktivister, der politiserer stort og småt og vil skabe et jordisk paradis renset for forskelle, nationer, tilfældigheder og kristendom.
Pludselig står vi med en enestående konsensusfortælling. Forskellen mellem land og by, mellem København og Hanstholm, mellem ateister og kristne, muslimer og danskere, bønder og veganere, mellem kunstnere og filistrene, er ophævet i en åndelig syntese, der kalder sig "Europa". Hans Hauge beskriver den nye konsensus.
Karen West gør status på MeToo, der startede med bulder og brag og snart blev én lang shitstorm mod den hvide mand. I denne uge skete der så noget nyt i Odense: Borgmesteren sagde til de unge kvinder om truende indvandrerdrenge, hvad man ikke måtte sige før for krænkelsesparate feminister: 'Pas på dig selv", sagde han. Pludselig blev feministerne helt tavse.
USA har været Europas nære allierede i 80 år, men vi har aldrig gjort os umage for at forstå USA. Vi tror, de er som os, men det er de ikke. USA er verdens mægtigste militærmagt, og militæret i USA nyder langt mere tillid i befolkningen end politikerne. Politikerne skifter holdning ved hvert valg, men alle præsidenter bruger militæret til at nå deres mål, skriver Preben Bille Brahe.
Hør mig! Se mig! Jeg har rødder i Tyrkiet, Marokko, Palæstina, Irak eller hvor som helst i Stormellemøsten. Jeg har en unik indsigt i social kontrol, bandemiljø og islam. Rami Zouzou er rockertræt af integrationsindustriens dialogambassadører, ressourcepersoner og brobyggere, der ikke bygger andet en sandslotte.
Danskerne får ikke det for pengene, som politikerne lover. Tværtimod spildes pengene på alt muligt andet, som ingen har bedt om, skriver Kristian Tørning. Han kalder adfærden for velfærdssnyd og brud på samfundskontrakten.
Morten Uhrskov er faldet over Wikipedias opslag om Morten Uhrskov og genkender ikke sig selv. Opslaget rummer også en løgn om hans påståede inspirationskilde, den franske filosof Renaud Camus, hvis advarsel mod masseindvandringen er en advarsel og netop ikke en konspirationsteori.
Antallet af ghettosamfund falder drastisk, melder TV 2. Det er naturligvis en teknikalitet, der skjuler den demografiske udvikling i Danmark. Flemming Nielsen ser nærmere på den såkaldte Parallelsamfundsliste, der afløser Ghettolisten, og de krumspring, magthaverne tyer til for at sløre den sociale virkelighed.
Det var nok lidt uforsigtigt af os at lade mellemøstlige settlerkolonier etablere sig her. De har ikke mere retning ind i de europæiske nationer end de europæiske kolonier havde retning ind i indianerstammerne. Vi må se i øjnene, at disse kolonier begynder at lege med tanken om vores forestående svækkelse og død.
Når vi ikke forlanger sprogkundskaber, så holder de studerende op med at have dem. Og når vi behandler studerende som skolebørn, så bliver de skolebørn. Og helt generelt, når man behandler folk som pattebørn, så bliver de pattebørn. Søren Gosvig Olesen er ikke super happy med, at engelsk er det eneste fremmedsprog, vi forsøger at lære i dag, og at tysk og fransk er blevet en by i Rusland.
Alt for mange feminister deltager i ligestillingsdebatten for at bekræfte den overfladiske konsensus og styrke deres egen sociale status, skriver Mike Bruun-Lander. Lad os få en ligestillingsdebat, som handler om hele samfundet, ikke kun om bestyrelsesposter og akademiske stillinger, men også om kloak-, håndværks- og renovationsbranchen, om byggeriet og militæret samt om selvmord, hjemløshed og misbrug, hvor mændene ligger i top.
David Gress fortæller historien om det England, som engang var et demokratisk forbillede, men som i dag er på vej ud i at anarkotyranni og et meningstyranni. Masseindvandringen og woke-ideologien gennemtvinges imod det oprindelige folks vilje, retsstaten og ytringsfriheden undertvinges og folket bliver taberne.
Anne-Marie Vestergaard har været en tur forbi de grønne eksamensborde som censor, hvor der snakkes lystigt derudad om metode dit og metode dat. Til gengæld glimrer kernestoffet og den faglige fordybelse ved sit fravær. Det bør der laves om på.
Aktiv dødshjælp er af historiske og moralske grunde dybt betænkeligt, og egentlig burde spørgsmålet slet ikke blive stillet, skriver Kristian Ditlev Jensen.
Drengene bliver svigtet i skolesystemet, og alligevel foregår debatten om køn og uddannelse næsten kun på pigernes præmisser, kritiserer Daniel Pinderup fra Manderådet. Aktuel debat om kvinder i erhvervsfag er et særligt godt eksempel på eklatante fejlskud, mener han.
