I april 2011 sendte en ven mig et link til en artikel om Bitcoin, og det vakte øjeblikkeligt min interesse. Dels fra et politisk ideologisk perspektiv, hvor jeg mente, at der var brug for alternativer til statens pengemonopol, og dels fra et praktisk perspektiv, hvor enhver person i verden med en computer eller mobiltelefon, inklusive den halvdel af jordens voksne befolkning, som ikke har en bankkonto, nu kunne opbevare og sende værdi overalt på kloden uden banker eller andre mellemmænd.
Jeg havde læst om andre bud på ikke-statslige digitale penge, så som e-gold, men de var alle blevet centraliseret af enkelte virksomheder, som blev lukket ned pga. juridiske problemer. Bitcoin var den første funktionelle digitale valuta, som også var decentraliseret og derfor ikke kunne lukkes ned. Decentraliseringen var et teknologisk gennembrud på området, som også gav alle iværksættere direkte adgang til at bygge nye services omkring Bitcoin uden først at skulle spørge en bank om lov. Det mindede om internettets gennembrud, som gav alle mulighed for at udgive deres eget indhold uden at skulle spørge en avis eller tv-station om lov først. Jeg konkluderede, at bitcoins potentiale inden for finans kunne være lige så stort, som internettets potentiale havde vist sig inden for kommunikation og medier.
