Her kommer en bog, som det officielle Sverige bliver nødt til at ignorere. Den er tilmed skrevet af to respektable medborgere, som dårligt lader sig afskrive som racister, fascister, populister eller nostalgikere fra Skåne, Halland eller Blekinge.

Den ene er professor i teoretisk filosofi, den anden er uddannet både som arkivar og sygeplejerske med mange års erfaring fra den offentlige sektor. Alligevel lander deres portræt af folkehjemmet som en forhammer i den fineste porcelænsudstilling.

Hvad får denne duo til at gå op imod de stockholmske normer om mænd og kvinder anno 2024 og dermed risikere at blive sortlistet? Det kalder på en god forklaring.

Forklaringen er, at sandheden ifølge forfatterne må frem, koste hvad det vil. Og sandheden er, at den progressive udbredelse af egalitære og feminine vurderinger, særligt i den offentlige sektors institutioner og selvforståelse, har alvorlige konsekvenser for statsmagten og den kulturelle sammenhængskraft.

Udbredelsen indebærer en gradvis - og af eliterne negligeret - svækkelse af statens funktionsevne, herunder den kollektive evne til at håndtere konflikter, kriminalitet, infiltration, klaner, analfabetisme, dårlig administration samt det mere opbyggelige hensyn at udstyre næste generation med visse grundlæggende færdigheder i skole og uddannelse og modvirke funktionel dumhed.

Den feminine vurderingsdominans
Disse sociale kvaliteter står i fare for at rinde ud, hvis udviklingen får lov at fortsætte til fordel for den feminine vurderingsdominans.

Med tiden bliver den bløde, feminine stat såvel bøjelig som upålidelig, ikke fordi dens ledere er ondskabsfulde (eller fordi kvinder er dumme), men fordi denne svækkede, postnationale stat savner den nødvendige selvtillid til at gennemføre sin vilje, hvis den overhovedet har nogen.

Fx når det gælder politiets håndhævelse af lov og orden. Med egne ord skal politimyndigheden ikke længere forsøge at kontrollere opløb og folkemængder og arrestere eventuelle gerningsmænd, fx i indvandrerghettoer, men i stedet ty til en ny og særlig taktik, som beror på "kommunikation og dialog for at mindske risikoen for konflikter" med henblik på at "skabe forståelse og tillid".

Disse intetsigende plusord står i grel modsætning til, hvordan svensk politi håndterede urolighederne under George W. Bushs besøg i Gøteborg så sent som i 2001 med talrige arrestationer og domme til følge. Den slags er passé. I dag skal politiet være nice.

Den gode vilje i den offentlige sektor
Det gælder også i andre dele af den offentlige sektor, hvor risikoen for at blive dømt for embedsforsømmelse eller tjenestefejl efterhånden er teoretisk. I kommuner, regioner, styrelser, ministerier m.v. er der fripas, eftersom offentligt ansatte siges at arbejde under et voldsomt, strukturelt pres. Derfor kan embedsmænd og -kvinder i praksis ikke anklages eller dømmes for sjusk eller ulovligheder, selv om disse skønnes at være udbredte og stedse hyppigere.

Den gode vilje har tilsyneladende taget over, hvor der engang var noget, der hed personligt ansvar og straf.

Ligeså i den svenske skole, hvor den afsluttende eksamen er afskaffet, og de eksterne censorer er fjernet, og hvor der udvises en historisk høj tolerance overfor elever, der forstyrrer eller boykotter undervisningen.

Lærerrollen er mildest talt en anden end tidligere. Mens nationale læreplaner tidligere beskrev læreren som en naturlig autoritet, som leder og fordeler arbejdet i klassen og tager hånd om disciplin og regler, sker dette nu i "samarbejde" med eleverne, som har fået "medindflydelse". Følgelig er begreber som "orden", "disciplin" og "kontrol" pist borte.

Læreren, for 75 procents vedkommende en kvinde, er blevet en positiv coach, og skolen skal som helhed fremme de "værdier, der ligger i kulturel mangfoldighed", "solidaritet mellem mennesker" og "ligestilling mellem kønnene".

Skolens fornemste opgave er således ikke længere at fremme visse elementære færdigheder og kundskaber, men at bidrage til en bestemt attitude og holdningsbearbejdning. Eller slet og ret hjernevask.

Kaldsnationalismen
Hjernevasken udgår fra de svenske eliter, som i årtier har dyrket fortællingen om det progressive og sekulære foregangsland. Med rod i et begreb som forfatterne kalder en paradoksal ”kaldsnationalisme”.

Den er paradoksal, fordi de fleste i Sverige tager intuitivt afstand fra nationalisme.

Men kaldsnationalismen er lidt anderledes. Den forlener den svenske befolkning med en særlig mission i forhold til hele menneskeheden som budbringer af såkaldt "universelle" værdier i form af lighed og kønnenes ligestilling.

Målet er, at alverdens nationer skal være præcis lige så ligestillede som Sverige. Lande, baseret på andre kønsroller og familienormer, anses i bedste fald for at at være forældede, i værste fald umoralske. Sådan forveksler eliternes kaldsnationalisme progressive svenske normer med universelle værdier, og det fører til en særlig svensk narcissisme.

Andre afledte konsekvenser
Forfatterne opregner andre afledte konsekvenser af feminiseringen, heriblandt at den mandlige mistrivsel øges i samfundet, at presset på familierne tager til, at kløften mellem den offentlige sektor og den private sektor vokser, og at Sverige bliver mere og mere isoleret i verden.

Dertil kommer, at moderne svenskere bliver stadig mere skrøbelige og ængstelige og derfor søger mere og mere bekræftelse fra deres omgivelser, ligesom de i pagt med den fremadskridende feminisering præmierer det gennemsnitlige og tilpasningsdygtige.

For egen regning kan jeg blot tilføje, at den feminine stat formentlig en skønne dag vil bære islamisterne ind på kongestol.

Bogen fremlægger og formidler ny og klassisk forskning fra flere fagområder, idet forfatterne understreger, at ligestillingen mellem kvinder og mænd har mange positive aspekter. De tillader sig blot den frækhed at fokusere på de mindre omtalte negative udviklingstræk siden 1970’erne.

På denne måde kan bogen læses som en alternativ historie om foregangslandet Sverige fortalt i 13 kapitler med fodnoter, litteraturliste og en masse statistik. Det er et imponerende stykke pionerarbejde.

Det ville være en gave, hvis "Den mjuka staten" kunne udkomme på dansk, så flere kunne læse med, før den danske velfærdsstat bliver genstand for samme ødelæggelse indefra.

Erik J. Olsson & Catharina Grönqvist Olsson: Den mjuka staten – feminiseringen av samhället och dess konsekvenser

264 sider, 209 sv.kr.

Karneval förlag