Groft sagt

15.08.25

Premium

Grammatik er nederen

Det, de unge mennesker, der skal redde kloden fra undergang, hader allermest, er alligevel ikke Israel, men grammatik.

Det er en kendt sag, at sprogfag som tysk, fransk, spansk, italiensk og slaviske sprog er ved at uddø på universiteterne i Danmark. De unge vil hellere tale amerikansk. Det næste bliver vel, at dansk forsvinder.

Nu kommer så forklaringen: Grammatik er nederen. Derfor falder en fjerdedel af de i forvejen få studerende, der indleder en uddannelse i et andet fremmedsprog end engelsk, fra studiet i løbet af det første studieår.

Det høje frafald får disse ord med i Akademikerbladet: ”Høje krav til grammatik duer ikke”. Det får historiker Jes Fabricius Møller til tasterne. ”Hvor er det interessant”, skriver han, ”at den generation, der går allermest op i det personlige stedords anvendelse, ikke ønsker at lære grammatik.”

Groft sagt må give Møller ret. I forvejen har universiteter og højere uddannelser givet sig selv engelske navne og titler og indført en anglo-saksisk karakterskala, som har medført en lavine af 12-taller, ligesom flere generationer af magthavere har bildt unge danskere ind, at der slet ikke er brug for tysk eller fransk.

Nu afviser de unge så også grammatikken. Her gik vi og troede, at Generation Woke gik helt vildt op i grammatik – og så var også det løgn. Behøver vi så heller ikke sige hen?

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab