Man ser tit, at en bog bliver anmeldt til at være en såkaldt must-read. Når det kommer til Jonas Herbys bog om den store corona-nedlukning, vil jeg insistere på at kategorisere den som en must-have.
Det er ganske enkelt ikke er nok selv at absorbere de indsigter, som Jonas Herby fremfører i sin bog, det er også nødvendigt at have indsigterne ved hånden, når de børn og unge, hvis rettigheder på det skammeligste blev trynet i forbindelse med pandemien, er gamle nok til selv at læse og forstå, hvad der egentlig foregik.
Hvis man ønsker sig, at den næste pandemi bliver håndteret anderledes, så er man nødt til at være i stand til at forstå og formidle, hvad der var galt med den seneste håndtering.
Prisen værd? tager os tilbage til 2020 og giver et dybt indblik i, hvad der gik godt og skidt, når det kommer til forskning, medier, politik og – ikke mindst – de berygtede svenskere.
Mange forskellige studier
Bogens omdrejningspunkt er selvfølgelig den metaanalyse, som Jonas Herby udgav i samarbejde med Steve Hanke fra Johns Hopkins University og Lars Jonung fra Lund Universitet. Med udgangspunkt i den formår Herby at tage sin læser i hånden og forklare pædagogisk, hvad der er god forskning, og hvad der er dårlig forskning.
Hvornår man kan tillægge resultatet af et studie stor værdi? Hvornår kan ikke bruge et studie til at sige noget som helst om virkningen af en nedlukning?
Denne gennemgang af de forskellige typer studier – litteraturstudier, tidsserieanalyser, modelstudier, ”difference-in-difference-studier”, randomiserede kontrolforsøg, osv. – giver læseren et godt indblik i, hvordan man egentlig skal læse de mange studier, som medierne kastede efter os fra 2020 og frem. Og hvordan konklusionerne i studierne endda kan være noget helt andet, end hvad data i de pågældende studier rent faktisk viser.
Meta-analysen
Herefter forklarer Herby, hvordan deres metaanalyse viser, at man faktisk ikke kan tilskrive selve nedlukningerne den store virkning, men at man derimod skal kigge på de frivillige adfærdsændringer for at finde den primære drivkraft bag udviklingen i Covid-19-dødsfald.
Forfatteren viser også, hvordan kritikken af deres oprindelige studie ofte hvilede på forkerte præmisser, og så peger han tillige på visse videnskabelige tidsskrifters subjektive vinkling, der gjorde det vanskeligt for Herbys hold og andre forskere, der var kritiske over for nedlukninger, at få publiceret deres arbejde.
Nedenfor kan man se, hvordan Herbys metaanalyse vurderer nedlukningens effekt versus en af de hyppigst benyttede modeller til at retfærdiggøre nedlukningerne, som var udarbejdet af Ferguson et al. i marts 2020:
Note: Den største og mindste effekt fra Ferguson m.fl. (2020) er baseret på scenarierne med R0 = 2,0 og ”trigger” ved 60 indlagte på intensiv (størst effekt) samt R0 = 2,6 og ”trigger” ved 200-400 indlagte på intensiv, og isolation + hjemmekarantæne + social afstand (mindst efekt). Kilder: Ferguson et al. (2020) and Herby et al. (2022b).
Hvordan kan det være, at Fergusons og Herbys metaanalysee viser så forskellige effekter af nedlukningen?
Herby indkapsler det meget godt her. Man er under lukningen "hele tiden nødt til at forholde sig til, hvad alternativet er for folk. Der kan være mange tilfælde, hvor folk bliver presset ud i mere usikre aktiviteter, så det konkrete indgreb fører til større smittespredning og flere dødsfald. Fx kan skolelukningerne have presset nogle børnefamilier til at lade børnene passe af bedsteforældrene, der havde langt større risiko for at dø af COVID-19 end børn og børnebørn." (s. 203)
Tilfældet Sverige
Et af de lande, som virkelig fik placeret sig verdenskortet under pandemien, var Sverige, hvor man ikke valgte at lukke ned fra centraladministrationen, da det ikke var deres opgave at komme med den beslutning. Den beslutning lå i stedet hos den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell.
Forfatteren dokumenterer ved hjælp af masser af statistikker fra Folkhälsomyndigheten, hvordan svenskerne var ”uheldige” med både tidspunkt for vinterferie, en befolkningssammensætning med en høj andel af +80-årige og en høj andel indvandrere.
Imidlertid klarede svenskerne sig glimrende i forhold til overdødelighed sammenlignet med andre lande, når man kigger på hele pandemien, og de led ikke under de samme omkostninger i form af tabt læring, som man har oplevet i de lande, der lukkede skolerne ned, heriblandt Danmark, som lukkede skolerne ned igen og igen, selv efter at WHO havde proklameret, at det ikke kunne betale sig.
Nedenfor kan du se endnu en graf fra Herbys bog, der viser, hvordan den svenske og tyske bølge så ud i vinteren 2021-22. Figuren viser daglige Covid-19-dødsfald per mio. indbyggere.
Note: Figuren viser syv dages gennemsnit (+/- 3 dage fra dato). Kilde: Data from Our World in Data and Folkhälsomyndigheten (2022).
Fremtidens pandemier
Herby runder sin bog af med at behandle nogle af nedlukningens omkostninger – herunder læringstab, reduceret bnp, politisk splittelse og mistillid til magthaverne – og herefter kommer han ind på, hvordan en pandemi kan håndteres langt bedre, hvis man lader mennesker agere på den information, de har til rådighed og de omstændigheder, de befinder sig i. Her er information kritisk, og Herby hæfter sig særligt ved de stemmer, der blev forsøgt udelukket fra den offentlige debat. Herunder det angreb, som blev sat ind på forfatterne af The Great Barrington Declaration.
Nedlukninger skal undgås, når man ikke kan påvise, at behandlingen er bedre end sygdommen, og med Herbys bog i hånden, vil du og fremtidige generationer nu være i stand til at påvise, at nedlukningskuren ikke var bedre end sygdommen.
Der er ufatteligt mange gode pointer og dårlige minder (mange af dem illustreret med billeder) i Jonas Herbys bog, og denne anmeldelse hverken kan eller skal leve op til at gengive dem fyldestgørende. Derfor tak til Jonas Herby for en fremragende bog.
Man håber næsten - men også kun næsten - på en ny pandemi, så der kan komme en to’er!
Jonas Herby: Prisen værd? – Nedlukningerne ingen taler om
239 kr.
Forlaget Kolbein
