Der er flere gode grunde til at læse Simone de Beauvoirs erindringsroman fra 1958, der nu er nyoversat til dansk af Lilian Munk Rösing og Birte Dalgreen. I En velopdragen ung piges erindringer får læseren en særlig indsigt i Simone de Beauvoirs egen dannelses- og læreproces, som implicit medvirker til udviklingen af en feministisk filosofi. Forfatteren udtrykker et mesterligt blik for kvinders seksualitet, søgen efter anerkendelse og kamp for ligeværd og ligestilling. Simone de Beauvoir vægrer sig for at blive kaldt feminist, men hun er den første kvinde, som udvikler en feministisk filosofi.
I sin bog undersøger Simone de Beauvoir, hvordan personlige valg får afgørende betydning for hendes eksistens, identitet og frihed. Vejen til frihed er for hende et fravalg af husmorrollen og et tilvalg af en universitetsuddannelse i filosofi. Hun ønsker at skrive sig ind i rækken af de ganske få kvindelige filosofiske pionerer, som var kendte for cirka 100 år siden. En velopdragen ung piges erindringer er dels en fortælling om tidlig erkendelse af fornuftens styrke og dels en pligtetikers vej til selvstændighed.
Moren lærer hende om Gud, religionens betydning i samfundet og kirkens funktion i hendes families liv, og den unge Simone får en plads i en privat katolsk pigeskole. Faren læser højt af de store franske klassikere og formidler værdier om dannelsens betydning i en borgerlig aristokratisk familie. Oplysning er borgerskabets apanage, som han formulerer det.
For Simone de Beauvoir bliver fornuft og pligtetik vejen til selvrealisering og selvbestemmelse. Hun vælger sig selv, tager ansvar for sig selv og for friheden. Det betyder, at Simone de Beauvoir vælger at tage et markant opgør med datidens kvindesyn, hvor vejen til det gode liv handlede om ægteskab, mand og børn. Hendes fokus på fri seksualitet, retten til abort, til uddannelse og økonomisk uafhængighed bliver bærende grundværdier. Og det er netop de samme værdier, som afspejles i kvindebevægelsen fra blåstrømper til rødstrømper.
Hun elsker at leve intellektuelt, frit og uafhængigt ved at skrive på caféerne i Paris og undertiden bo på hoteller og dele erfaringer, viden og kærlighed med sin livsven, eksistentialisten Jean-Paul Sartre. De er fælles om en kærlighed til filosofien. Sartre har, da de mødtes på universitetet, allerede udviklet sit første udkast til ny filosofi, og de Beauvoir er ikke i tvivl om hans intellektuelle dybde. Hun har fundet sin overmand.
Desværre er afsnittet om mødet med Sartre og hans indflydelse meget kort beskrevet og rummer kun 10 sider ud af i alt bogens 434 sider (hertil kommer et tænksomt og analytisk efterord af Lilian Munk Rösing – så bogens totale sidetal er på 445).
Styrken ved En velopdragen ung piges erindringer er sprogets dybde og mange facetterede nuancer, som tegner et portræt af en usædvanlig ung piges intellektuelle styrke. Det vækker beundring og er enestående. I dag føres da også diskussioner, især i universitetsmiljøerne, der også inddrager Simone de Beauvoirs opfattelse af køn, sex og identitet. Simone de Beauvoir blev en af de unges intellektuelle heltinder, netop på grund af hendes filosofiske grundlag.
Hvad mente Simone de Beauvoir så med sin sætning, at “man fødes ikke som kvinde, men bliver det”? I en velopdragen ung piges erindringer besvarer hun indirekte spørgsmålet ved at beskrive egne personlige udviklingskampe fra pige til kvinde. Simone de Beauvoir beskriver sig selv som kvinde og filosof, der udvikler en feministisk filosofi. Hendes intellekt og fornuft er drivkræfterne.
Svagheden i En velopdragen piges erindringer er, at den indeholder lange passager, som opleves for omstændelige, uden at de nødvendigvis bidrager til en dybere forståelse af hendes komplekse følelsesliv. Det er blandt andet hendes refleksioner og drømme, sværmerier, og tilnærmelser til undervisere, og mandlige familiemedlemmer i omkredsen. Eller i sommerlandet med vennen Zaza, hvor hun iagttager de unges inddragelse i husarbejde med syltning og bagning, så de er beskæftiget og forventes tilpasset til en kommende tilværelse.
Simone de Beauvoir er ikke en entydig positiv kvinde, og hun fremstår splittet i sit eget engagement. På en måde følges hendes fornuft og følelser ikke i hendes politiske værdier. Hun ønsker at hjælpe de nedre klasser opad, selv om hendes eget ønske også er at forblive en del af borgerskabets elite. Hun udtrykker foragt for det arbejdende folk og skiver nedsættende, at arbejderne stimler sammen i biograferne. Hun beskriver, hvordan hun føler sig hævet over deres lave og uoplyste niveau. Hun oplever, hun er særligt udvalgt.
Denne ambivalens mellem ønsket om at hjælpe arbejderklassen og fastholde borgerskabets elitære værdier hos Simone de Beauvoir er måske en akilleshæl for en bredere tilslutning til hendes feministiske filosofi.
Alt i alt er der tale om en stærk bog om en ung piges længsel efter frihed og indsigt i sig selv og en stærk oplevelse af, at forældrenes aristokratiske værdier og blik på tilværelsen påvirker hende livslangt. Simone de Beauvoirs personlige behov for anerkendelse er ganske påfaldende. Erindringer er dog ikke sandheder, men blot huskede oplevelser, som er farvet af det tidspunkt, de nedfældes. Men datidens historiske vilkår er med til at gøre hendes historie enestående.
Blandt andet derfor bliver man en del klogere af at følge en ung begavet, dannet og borgerlig opdraget piges vej og seje kampe for at realisere sig selv som kvinde. Især er det markant, at hun træffer så afgørende valg i så ung en alder og evner at fastholde egne valg livet igennem. En bog til stor glæde for hendes mange tilhængere og en lærebog i feministisk filosofihistorie.
