I 1990’ernes første år, inden Anders Fogh Rasmussen blev Venstres formand og statsministerkandidat, var han en af Danmarks mest fremtrædende kritikere af velfærdsstaten. De liberalistiske idealer kom særligt til udtryk her i hans kampskrift om minimalstaten fra 1993. I denne tid kort efter Murens fald, skrev Fogh Rasmussen, blev det ekstra nødvendigt at fremsætte moralske argumenter for det liberale samfund frem for at nøjes med de økonomiske.
Her bringer Kontrast efter aftale bogens første kapitel, hvor Fogh Rasmussen giver sin udlægning af socialstatens slavementalitet, og hvor sådan noget nærmere kommer fra.
