Henrik B. Dynesen: Antropolog Dennis Nørmark argumenter i sin nye bog for, at frisættelse fra statslig og arbejdsmæssig kontrol kan løse mange problemer. Men måske er ufrihedens pris i virkeligheden, hvad flertallet betaler for et mindretals uduelighed på et moderne arbejdsmarked?
Stefan Agger: Den danske stat lever ikke op til sin opgave om at sikre 'fred, tryghed og folkets almene vel', hverken i forhold til forsvar, ejendomsret eller natur.
Selvom det er historisk, at Venstre og Socialdemokratiet går i regering sammen, er regeringsgrundlaget primært typisk teknokratisk forvaltningslogik og ukonkrete hensigtserklæringer.
Rasmus Ulstrup: Debatten om pension i Danmark går ud fra en logik, der ikke holder til et nærmere eftersyn. Der er ikke noget galt i at foreslå, folk selv sparer op.
Morten Okkels ser på beretninger om førtidspensionister, der angiveligt får svært ved at betale deres medicinregninger. Men der er noget, der ikke stemmer. Det er dårlig journalistik, selv for regional-tv, når følelser bliver til sandhed, og opklarende spørgsmål udebliver.
Morten Okkels har været i nærkontakt med DSB’s nyindførte billetsystem til cykler. Hvis DSB var et fly, ville ingen turde flyve, og oplevelsen har affødt raseri, frustration samt resignation. Men den har samtidig inspireret til 12 nye regler for succes i livet.
Målt på velstand, tryghed og sundhed er Danmark et af verdens mest succesfulde lande. Spørgsmålet er, om det er på grund af velfærdsstaten eller på trods af den. Det debatterer Liberal Alliances Ole Birk Olesen og politisk ordfører for Socialdemokraterne Rasmus Stoklund.
Morten Jarlbæk Pedersen: EU-borgere får tiltagende rettigheder til danske velfærdsrettigheder, og det er både økonomisk og socialt uholdbart. Det indebærer samtidig et borgerligt dilemma, når EU indirekte forårsager reformer af socialstaten.
Malene Møller Hall: Velfærdsstaten skulle være en hestesko for dem, der havde mindst. Men den er snarere blevet en hæmsko for dem, der har mest, og en magelighedsbillet for massen og middelklassen. Velfærdsstaten har fjernet selvhjulpenhed og personligt ansvar.
Kristian Ditlev Jensen: Det er faktisk ikke så synd for alle, som det er synd for. Men pladderhumanisme i forhold til fattigdom har desværre gjort det upopulært at skelne mellem dem, som er værdigt trængende, og dem, som ikke er det. Du skal klare dig selv, hvis du kan.
Tobias Petersen: Velfærdsstaten fungerer som en mellemmand, som usynliggør, hvad mænd gør for kvinder, og som bryder ind i de romantiske relationer mellem kønnene. Det kan også være med til at forklare forskellen mellem mænds og kvinders politiske holdninger.
Næstekærlighed er ikke et spørgsmål om velfærdsmodel eller udlændingepolitik, men finder sted i mødet med medmennesket. Det mener sognepræst Marie Høgh, som advarer om, at biskopper med flere opfører sig som farisæere ved at bruge kristendommen som middel til et politisk mål.
Boguddrag: Anders Fogh Rasmussen om ‘Socialstat og slavesind’
Socialstaten besegler endeligt det ufrie menneskes skæbne, skrev den yngre Anders Fogh Rasmussen i 1993. Her bringer vi første kapitel i hans liberalistiske kampskrift, der argumenterede for at indføre minimalstat i Danmark.
I anledning af Kontrasts temauge et flashback til 2007 og Ole Birk Olesens kritik af velfærdsstaten, som han kalder for en taberfabrik. Her gengiver vi den del af bogen, som handler om de problemer, som staten skaber i relation til indvandring.
Rasmus Ulstrup: Samfundet bygger på, at alle bidrager, lyder mantraet i det offentlige anno 2022. Resultatet bliver, at velfærdsstaten kommer til at stå i modsætning til sig selv: Den slår over i fjendtlighed over for de borgere med behov for hjælp, som den angivelig eksisterer for at tage sig venligt af.
Franskmændene oplever deres enorme velfærdsstat helt anderledes, end man skulle tro ud fra de økonomiske realiteter. Sprækkerne i velfærdsstaten kom måske klarest til udtryk i de gule vestes oprør i 2018-19, og det har især noget med klasse at gøre, skriver Jørn Boisen.
Indvandrere og efterkommere har en markant negativ effekt på deres klassekammeraters fremtidige indkomst. Det er påvist af en stor undersøgelse fra Tænketanken Kraka og konsulenthuset Deloitte. Cheføkonom bag rapporten uddyber resultaterne i interview med Kontrast.
Debatten om velfærdsstaten er lige som gammel som den selv. Men på et tidspunkt fik velfærdsstaten en hellig status i Danmark, da den blev opfattet som en forudsætning for demokrati. Hvordan skete det, og får salig Henning Fonsmark ret i, at den er dømt til undergang?
Jon Hustad reflekterer over norsk og skandinavisk velfærd: Systemerne er primært finansieret af mænd og primært til gavn for kvinder samt forbløffende mange, der erklæres for syge til at arbejde. Generelt er spørgsmålet, om hele velfærdskonstruktionen er bæredygtig?
Her kan du læse to kapitler fra journalist Arne Hardis’ bog om Jørgen Dich. Økonom og forfatter Jørgen Dich blev en af 1970’ernes fremmeste kritikere af en offentlig sektor, som var eksploderet i størrelse. Ifølge Dich havde det sågar bragt en ny herskende klasse til magten.
Mikkel Andersson: Borgerlige kritiserer med rette socialdemokrater og identitetspolitikere for deres stadig mere indgribende drømme om tvang og statsstyring i velfærdsstaten. Men samtidig er borgerlige ofte sørgeligt blinde for, at det ikke er nok at angribe dårlige fortællinger, man skal samtidig selv præsentere bedre alternativer.
Det er sportshallen med foreningslivet frem for socialkontoret, der udtrykker Danmarks succes som et vellykket samfund, siger Kasper Støvring i interview med Kontrast. Derfor er den moralske kritik af velfærdsstaten vigtigere for ham end den økonomiske, i og med at velfærdsstaten overtager alt for meget af det civile fællesskab.
De venstreorienterede burde ikke acceptere velfærdsstatens vildtvoksende bureaukrati og dårlig service for skattekroner som en naturlov, siger antropolog og forfatter Dennis Nørmark. Han mener, de burde finde tilbage til de glemte statskritiske idealer fra fortiden.
Kontrasts temauge om velfærdsstat er nu i gang. Historiker og ph.d. Christian Egander Skov sætter fødselsår på velfærdsstaten og fortæller om dens udvikling i de første årtier. Det handler blandt andet om et bredt forlig og en del borgerlig tilbagegang.
Borgerlige har i årtier kritiseret velfærdsstaten for at være begrænsende og formynderisk. Men velfærdsstaten er først og fremmest frisættende. Det er netop dens frisættende logik, der er problemet. De seneste års politiske udvikling burde også have gjort det klart, at det ikke nytter med indholdsløse liberale frihedsfloskler.
Rasmus Ulstrup Larsen har det tungt med overgangen til det nye MitID-system og nylige bitre erfaringer med det offentlige. Hvor skal borgerne få service, når det tydeligvis ikke kan lade sig gøre i Borgerservice, spørger han.
Helle Birk reflekterer over Folkhemmet i en dyster tid, netop som Stefan Löfven har meldt sin afgang som statsminister. Selvom Danmark ikke just er Sverige, er der rigelig grund til at bekymre sig også herhjemme, mener hun.
Kampen for flere faglærte burde være en af de vigtigste på Christiansborg, men selvom parolerne er gode, udebliver handlingen. Derfor står både Danmarks grønne omstilling, eksport, velstand og velfærd på spil, mener Frederik Vad.
Anne Kirstine Sørensen: Det høje danske skattetryk står på ingen måde mål med det, som systemet har at tilbyde borgerne. I hvert fald ikke, når det gælder børn med handicap og deres familier.
Ali Aminali: De borgerlige politikere bliver nødt til at se bort fra Socialdemokratiets spin og tvangsfjernelsesretorik og deltage i at løfte et område, der har behov for det. For hvis der er noget, der er borgerligt, så er det at hjælpe de allersvageste og mest sårbare i samfundet.
Når midtervælgerne er blevet mere røde på fordelingspolitikken, skyldes det ikke mindst de borgerlige partier, der har forsømt at koble økonomisk politik til frihedsbegrebet og glemt at tale borgerligheden op, siger Pernille Vermund i dagens program, hvor hun og Henrik Dahl også ser nærmere på de mange borgerlige, der drømmer sig tilbage til 1990’erne.
Det meget store offentlige danske system, som gør krav på børnene, reducerer forældreansvaret og påvirker forældrerollen negativt. Derfor er det på tide at sænke skatten og give forældrene valgfrihed og ansvaret tilbage, mener Anne Kirstine Sørensen.
Ole Birk Olesen: Hvis vi i Danmark havde stillet os tilfredse med 1960’ernes velstand, så ville vi i dag være lige så fattige som mexicanerne og tyrkerne. Politikere må vise det samfundssind at arbejde for det langsigtet rigtige, ikke kun det kortsigtet populære. Her svigter Mette Frederiksen og hendes regering.
Det skal altid være Socialdemokratiets opgave at gøre middelklassen større og stærkere, men med den opgave følger et ansvar for at sikre, at middelklassen bidrager til et Danmark, hvor borgerne møder hinanden på tværs af klasser, mener Frederik Vad Nielsen.
Et fuldstændigt salg af Ørsted, principfasthed og en fælles velfærdspolitik. Signe Bøgevald har en forhåbning om, at det borgerlige Danmark kan forenes og vinde værdikampen i 2021.