Artikel

10.06.21

NGO'er kan blive en borgerlig kampplads

MF'erne Morten Dahlin fra Venstre og konservative Mette Abildgaard ser begge perspektiver i idéen om en genstart af den borgerlige værdikamp, som tager udgangspunkt i et fælles opgør med politiserende NGO’er og institutioner.
Fotos: Steen Brogaard / Folketinget
Fotos: Steen Brogaard / Folketinget

”Vi har set, hvordan en efter min opfattelse ekstremt venstreorienteret identitetspolitisk dagsorden har fået lov til at præge institutioner, uddannelsesinstitutioner og NGO’er i alt for høj grad. Præcis hvordan vi løser det, har vi i Venstre ikke et færdigt bud på. Men ambitionen om at komme med et politisk modsvar, den deler vi.”

Ordene kommer fra Morten Dahlin, integrationsordfører for Venstre. De falder som svar på, om Venstre kan se sig selv i Henrik Dahls (LA) idé om en genstart af den borgerlige værdikamp med udgangspunkt i et opgør med NGO’er som Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Sex & Samfund, Amnesty International og Danmarks Naturfredningsforening. NGO’er, som efter Henrik Dahls mening politiserer.

Idéen fremsatte Henrik Dahl på sin blog i Jyllands-Posten her i foråret.

”Den borgerlige værdikamp må og skal videre. Derfor skal der mere projektørlys på de mange venstreekstreme dækorganisationer, der er opstået i Danmark,” skrev han. 

Indlægget så tilbage på Anders Fogh Rasmussens opgør med råd og nævn i 00’erne og konstaterede, at den værdikamp, Fogh startede, er gået i stå. Tiden er kommet til, at det borgerlige Danmark fortsætter værdikampen, fastslog Henrik Dahl.

Hvor Fogh tog kampen op med ”statsautoriserede smagsdommere” og ”løftede pegefingre fra såkaldte eksperter”, retter Henrik Dahls opgør sig mod NGO’er. Men idéen er grundlæggende den samme. De borgerlige må sætte foden ned og tage støtten fra organisationer, der i stedet for at passe deres arbejde anvender den offentlige støtte til at politisere.



Venstre deler ambitionen

I Foghs gamle parti er man positiv over for idéen. Og man har ikke glemt, hvor den kommer fra.

”Lad mig starte med at citere efter hukommelsen, hvad Anders Fogh Rasmussen sagde i 2003: ’Jeg har faktisk den opfattelse, at det at sætte dagsordenen i værdidebatten ændrer samfundet meget mere end lovgivningsændringer. Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Ikke den økonomiske politik. Ikke teknokratiske ændringer af lovgivningssystemet.’ Det er jeg helt enig med Anders Fogh Rasmussen i,” siger Morten Dahlin.  

”Der er ingen tvivl om, at hele den kulturkamp og værdidebat, der foregår, er ekstremt vigtig og skal have et stort fokus fra partierne i blå blok, hvis vi skal lykkes med at skabe opbakning til den politik, vi tror er bedst for Danmark. Så essensen i, at der er brug for en blå kulturkamp, gerne så samlet som muligt, abonnerer jeg også på,” uddyber han.

Morten Dahlin vil ikke forholde sig til, hvorvidt navngivne NGO’er skal have frataget deres støtte. Men han afviser ikke, at det for nogle organisationer kan blive konsekvensen.



Balancen skal genoprettes

En mulig indvending mod opgøret med politiserende NGO’er er armslængdeprincippet. Politikerne skal skabe rammerne, men ikke blande sig i, hvordan organisationerne inden for disse rammer forvalter deres midler, lyder det. 

Den indvending køber Morten Dahlin dog ikke. Armslængdeprincippet er værdifuldt, anerkender han, men må ikke stå i vejen for, at politikere kan reagere, hvis NGO’er bruger deres midler til at propagandere. Det handler om balance, forklarer Venstre-ordføreren.

”På den ene side skal vi sikre, at der er forskningsfrihed på universiteterne og frihed inden for NGO’erne til at advokere for synspunkter, magthaverne er uenige i. På den anden side har vi en forpligtelse til at sikre, at skatteborgernes penge ikke bliver brugt til noget, som har propagandistisk karakter. Det er den balance, man skal opretholde,” siger Morten Dahlin.

”Balancen er tippet lidt for langt væk, i forhold til at der bliver brugt rigtig mange skattekroner, både i forskningsmiljøer og i NGO’er, på at fremme nogle dagsordener, som er usaglige, og som ikke har karakter af oplysning og forskning, men mere af propaganda. Derfor er det væsentligt, at vi har en diskussion om, hvordan vi får genoprettet balancen,” uddyber han, idet han tilslutter sig idéen om en genstart af den borgerlige værdikamp.

”Det er vigtigt at gentage, at det ikke må blive sådan, at NGO’er og forskere i Danmark en til en skal mene det samme som magthaverne. Men balancen er blevet forskubbet, og derfor er jeg helt enig med Henrik Dahl i, at der er potentiale for en borgerlig værdi- og kulturkamp, lidt i lighed med den, Anders Fogh gik til valg på og vandt med i 2001,” siger Morten Dahlin.



En problematisk ekspertrolle

Også hos Konservative er man skeptisk over for politiserende NGO’er. 

”Jeg synes helt klart, Henrik Dahl har nogle skarpe pointer i sit indlæg, og jeg er enig langt hen ad vejen,” siger partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard.

”Hans centrale pointe om, at man har glemt N’et i NGO, nemlig ”non”, og at det er et stigende problem, det synes jeg i den grad godt, man kan genkende. Det er også rigtigt, at nogle af de organisationer, der fylder meget i den offentlige debat, meget ofte har synspunkter, som er partipolitiske eller i hvert fald har en politisk vægtning,” uddyber hun.

Her ser Mette Abildgaard et problem.

”Lige nu optræder NGO’erne i høj grad som eksperter og dommere i medierne. Et eksempel er Oxfam IBIS, der udgiver en rapport om ulighed, som er noget af det mest politiserende på hele det område, og som kalder på politisk handling for at bekæmpe den høje ulighed i Danmark. Det synes jeg er direkte usagligt og utroligt, at vi understøtter økonomisk,” siger hun.

Den konservative politiske ordfører tror, at samfundet har behov for en grundlæggende debat om, hvad NGO’ernes opgave er. 

”Er deres opgave at påvirke politikerne? For det er immervæk mærkeligt, at vi sidder herinde på Christiansborg og bevilger penge til nogle organisationer, der ser det som deres fornemste opgave at påvirke politikerne. Det er jo helt gakket!” fastslår hun.



Omlæg støtten fra drift til konkrete projekter

Mette Abildgaards kritik retter sig ikke kun mod NGO’er, men også selvejende institutioner som KVINFO, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. Mette Abildgaard mener, man bredt set bør omlægge den offentlige støtte fra drift til konkrete indsatser. I KVINFOs tilfælde kunne det eksempelvis være arbejde med voldsudsatte eller etniske minoritetskvinder.

”I udgangspunktet synes jeg, det er værd at overveje, om man i højere grad kan give støtte til enkelte projekter og initiativer, hvor man løser en bunden opgave. Jeg tror såmænd sagtens, at KVINFO kan løse nogle opgaver, som er værdifulde og væsentlige, men det her med bare at give dem en øget driftsbevilling, som man gjorde på finansloven, åbner op for, at det i højere grad kan blive en kampagneorganisation,” siger Mette Abildgaard.

”Jeg var inde på deres hjemmeside, hvor jeg blandt andet kunne se, at KVINFO søgte medarbejdere, som skal bidrage til politisk interessevaretagelse. Det er jo et meget godt eksempel på, at det er politik, de driver,” tilføjer hun med henvisning til dette jobopslag.

Det er den udvikling, Mette Abildgaard er kritisk over for. 

”Jeg vil hellere have, at vi sidder herinde og donerer penge til nogle organisationer, der ser, at de har en vigtig opgave at løse i forhold til nogle konkrete opgaver. Det kan være i forhold til KVINFO og voldsramte kvinder. Men at vi sidder herinde og udskriver penge til organisationer, for at de skal lave politisk interessevaretagelse, det er simpelthen for dumt,” siger hun.



Behov for en kortlægning

En omlægning fra drift til konkrete indsatser vil øge politikernes indflydelse på, hvad NGO’erne beskæftiger sig med. Arbejdet vil blive mere politisk styret, og det rejser igen spørgsmålet om armslængdeprincippet. Et spørgsmål, Mette Abildgaard dog hurtigt skyder ned.

”Jeg synes grundlæggende ikke, det er specielt problematisk, at politikere har holdninger til, hvad man bruger skatteborgernes penge på. Jeg synes faktisk, det er vores ansvar at sikre, at pengene bliver brugt på noget, vi har et ønske om, og som vi tror, danskerne har et ønske om, at der bliver anvendt midler på. Så jeg synes ikke, det er et stort problem, at vi har holdninger til, hvad pengene bliver brugt til. Jeg synes, andet ville være mærkeligt,” siger hun.

I forlængelse heraf foreslår Konservatives politiske ordfører, at man laver en kortlægning af støtten til NGO’erne i Danmark.

”Vi vil gerne bakke op om, at vi får skabt et overblik over, hvordan udviklingen har været på det her område. Hvor mange penge bruger vi på det i dag i forhold til tidligere? Giver vi midler til drift, eller giver vi midler til konkrete projekter?” siger Mette Abildgaard.

”Vi har jo haft et ønske om at omlægge satspuljen, og det er der også al mulig god grund til, men der gik man trods alt ind og støttede konkrete initiativer, som nogle af de her NGO’er vandt retten til at udføre. Det var en konkret opgave, de fik penge til, og det synes jeg var en fordel, kontra at man bare sætter dem på finansloven og siger: ’Værsgo, her har I fire millioner til at ansætte konsulenter, der kan lave politisk interessevaretagelse og videoer på Facebook’. Der ser jeg hellere, at vi bruger pengene, som de var tiltænkt i satspuljen,” uddyber hun.

Derfor vil Mette Abildgaard heller ikke tage endelig konkret stilling til spørgsmålet om en fællesborgerlig genstart af værdikampen med udgangspunkt i et opgør med politiserende NGO’er. Selv om hun erklærer sig enig i analysen og udtrykker sympati for idéen.

”Jeg har behov for at få en kortlægning, før jeg er klar til at erklære nogen stor fælles front, men jeg er fuldstændig med på, at der er en problemstilling her, som er relevant at genbesøge,” siger hun.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter