I La volonté de savoir (på dansk Viljen til Viden) retter Foucault sin opmærksomhed mod den vestlige verdens forestillinger om seksualitet, og hvordan de er blevet formet gennem historien.
Hans hovedtese er, at magten, snarere end at undertrykke seksualiteten, faktisk har været med til at konstruere og definere den gennem specifikke diskurser.
Denne tilgang står i kontrast til den almindelige opfattelse af, at seksualitet er blevet dæmpet og undertrykt af forskellige institutioner som kirken, staten og videnskaben.
Foucault introducerer i bogen begreberne “biomagt” og “biopolitik” for at forklare, hvordan magten opererer på en ny måde i det moderne samfund, hvor den ikke længere primært manifesterer sig gennem suverænens ret til at tage liv, men snarere gennem kontrollen over livet selv – befolkningens kroppe, sundhed og seksualitet.
Denne skiftende magtudøvelse står centralt i Foucaults analyse af seksualitetens historie og samfundets voksende fokus på at regulere den gennem videnskabelige diskurser og sociale normer.
Fra undertrykkelse til produktion af viden
Et af de centrale temaer i La volonté de savoir er Foucaults kritik af det, han kalder "undertrykkelseshypotesen."
Denne hypotese, der dominerer megen vestlig tænkning, hævder, at seksualiteten har været undertrykt siden det 17. århundrede, især i forbindelse med fremkomsten af den borgerlige moral og det victorianske samfunds normer.
Foucault argumenterer for, at denne opfattelse af undertrykkelse ikke fuldt ud fanger det komplekse magtspil, der faktisk har været i spil. I stedet hævder han, at magtstrukturer gennem tiden har produceret viden om seksualitet – snarere end at undertrykke den.
Dette videnproducerende aspekt af magten er centralt for Foucaults tankegang. Magt er ikke blot en undertrykkende kraft, men en produktiv én, der skaber bestemte former for viden, normer og subjektiviteter.
I tilfældet med seksualitet har magten, gennem diverse institutioner som medicinen, psykologien og juraen, været med til at skabe og fastsætte, hvad der opfattes som normalt eller afvigende. Seksualitetens “sandheder” er altså ikke naturgivne, men historisk og socialt konstruerede.
Biomagt og biopolitik
Foucault introducerer i bogen begrebet biomagt for at beskrive den form for magt, som ikke længere fokuserer på individet alene, men i stedet på befolkningen som helhed. Dette er en magt, der regulerer befolkningens reproduktion, sundhed, fødselsrate og livsforhold – alt sammen i et forsøg på at kontrollere og optimere livet selv.
Biopolitik, en af de mest centrale dele af Foucaults analyse, handler om, hvordan staten og andre magtinstanser bruger denne biomagt til at disciplinere kroppe og regulere menneskers adfærd.
I stedet for at arbejde gennem forbud og straffe, virker magten i det moderne samfund ved at producere diskurser, der former folks selvforståelse og opfattelse af deres egen seksualitet.
Det foregår gennem statens institutioner fra børnehaver, over skoler, uddannelsesinstituioner og gennem lovgivning, som alle søger at forme individer på bestemte måder.
Teorien om magt og viden
Foucaults teori, som kommer til udtryk i La volonté de savoir, er ikke blot en kritik af seksualitetens historie, men en undersøgelse af, hvordan magt og viden er sammenvævet.
For Foucault er viden aldrig neutral, men altid forbundet med magtrelationer. Den viden, vi har om seksualitet, er ikke en afspejling af en objektiv virkelighed, men et produkt af historiske processer og magtstrukturer, der har søgt at kontrollere og regulere menneskers kroppe og adfærd.
Hans magtbegreb er dynamisk og decentralt. Magten er ikke noget, som kun udøves af en autoritet oppefra, men noget, der gennemstrømmer hele samfundet.
Den findes overalt i relationer mellem mennesker, institutioner og diskurser. Dermed udfordrer Foucault også de traditionelle forestillinger om, at magt kun er undertrykkende.
Tværtimod skaber magt bestemte former for viden, normer og subjektiviteter.
I La volonté de savoir viser Foucault, hvordan seksualitet er blevet et felt, hvor denne magt-videns relation udfolder sig. Diskurser om seksualitet – hvad der er tilladt, hvad der er afvigende, hvad der er normalt – er produkter af magtens forsøg på at disciplinere kroppe og kontr
