Philip Manow blev født i Hamborg i 1963. Han er en del af den generation af tyske samfundsforskere, som voksede op i skyggen af Den Kolde Krig og oplevede både murens fald og den efterfølgende omformning af Europa.
Som ung begyndte han ikke med statskundskab, men læste først litteraturvidenskab ved universitetet i Marburg. Senere skiftede han spor og bevægede sig ind i samfundsvidenskaben, hvor han fandt sit egentlige faglige hjem.
Gennem sin karriere har han været tilknyttet flere af Tysklands mest anerkendte universiteter og forskningsinstitutioner. Han har blandt andet arbejdet ved Max-Planck-Instituttet for Samfundsforskning i Köln og været professor ved universitetet i Bremen. Siden 2024 har han været professor i statskundskab ved Universität Siegen.
Velfærdsstat, kapitalisme og demokrati
Manows forskning har især kredset om forholdet mellem demokrati, kapitalisme og velfærdsstaten. Han har beskæftiget sig med, hvordan forskellige politiske institutioner former økonomiske og sociale resultater, og hvordan nationale modeller udvikler sig over tid.
Han slog for alvor igennem internationalt med forskning i Europas politiske økonomi og de institutionelle forskelle mellem de europæiske velfærdsstater. Her kombinerede han økonomiske analyser med historiske og politiske perspektiver.
Hans arbejde er kendetegnet ved en interesse for de langsigtede strukturer bag politikken snarere end de dagsaktuelle konflikter.
Populismedebatten
Uden for forskningsverdenen er Manow især blevet kendt for sine analyser af populismens fremvækst.
I bogen Die politische Ökonomie des Populismus fra 2018 argumenterede han for, at højre- og venstrepopulismens fremgang ikke først og fremmest skyldes identitetspolitik eller kulturelle spændinger. I stedet pegede han på globalisering, europæisk integration og økonomiske forandringer som centrale forklaringer.
Senere har han udvidet analysen til også at omfatte forholdet mellem demokrati og retsstat. I bogen Unter Beobachtung fra 2024 hævder han, at liberale demokratier i stigende grad har flyttet politiske beslutninger væk fra vælgerne og over i domstole, internationale institutioner og ekspertorganer. Ifølge Manow har denne udvikling været med til at skabe den utilfredshed, som populistiske partier har kunnet udnytte.
En forsker på tværs af skel
Selv om hans analyser ofte bruges af både kritikere og forsvarere af den liberale orden, placerer Manow sig ikke let i en traditionel politisk lejr.
Tværtimod har han gjort sig bemærket ved at udfordre etablerede forklaringer på både højre- og venstrefløjen. Hans bøger og artikler er præget af en skepsis over for enkle forklaringer og en insisteren på at undersøge de institutioner og magtforhold, der ligger bag de politiske konflikter.
