Jeg har aldrig selv stået i Darién-junglen. Jeg har ikke mærket mudderet under støvlerne eller hørt regnen tromme mod bladene uden at se en vej i timevis.
Jeg har ikke set de udmattede ansigter på tæt hold eller hørt børnene græde i mørket. Men jeg har set billederne. Og jeg har genkendt noget i dem, som de fleste af os vedkender os i et ærligt øjeblik.













