Europæisk lovgivning påvirker mange dele af Danmark - vores standarder for fødevarer, lovgivning på miljøområdet og handelsaftaler verden over er bare nogle få eksempler på, at alle i stor stil påvirkes af den lovgivning, der vedtages i EU. Så selvom Bruxelles føles langt væk, er lovgivningen meget tættere på, end man lige går og tror.
Lige nu er der kun fem ud af de 705 medlemmer af Europa-Parlamentet, der er 30 år eller yngre Desværre afspejler det, at unge oftest er for dårlige til at engagere sig i EU-politik og komme hen til stemmeurnerne.
Vi ser, at selvom førstegangsvælgerne er rigtig gode til at stemme, så er tendensen ikke den samme for andengangsvælgerne. Det er ærgerligt - for de mærkesager, som ligger unge på sinde, risikerer at gå tabt, når ikke de unge stemmer.
Vi ved, at EU-lovgivning i høj grad er tiltænkt at virke på den lange bane - derfor er det også os unge, der udgør fremtidens Europa, der skal være med til at definere det.
Jeg siger ikke, at unge udelukkende skal stemme på unge kandidater - men jeg håber, at unge vil overveje det. For det er ikke kun lovgivningen, vi sikrer indflydelse på ved at stemme, men også hvem det er, der skal repræsentere os i Europa-Parlamentet.
Når man stemmer, tager man ansvar for den retning, man ønsker, samfundet bevæger sig i og for den verden, de fremtidige generationer skal leve i. I konservatismen har generationskontrakten en helt central betydning. En kontrakt, der rummer respekt for tidligere generationer og et ansvar for de fremtidige.
Derfor mener jeg, at man skal gå ned og stemme d. 9 juni. Fordi det ikke kun er vores egen generation, det handler om - men en respekt for de europæiske generationer, der har formet EU hidtil, og af hensyn til de mange generationer, der skal leve i det Europa, vi selv kommer til at bygge videre på.
Desværre ser vi, ofte, en lav stemmeprocent til valgene til Europa-Parlamentet. Det ærgrer mig. Det er nemlig utrolig vigtigt at gøre brug af sin stemmeret - også selvom EU-valget kan være svært at forstå, eller selvom Bruxelles kan føles langt væk. Forståelsen af EU rykker nemlig kun endnu længere væk, når ikke man gør brug af sin stemmeret.
Hvis man ønsker, at de visioner og ønsker, man selv har for det europæiske samfund, rent faktisk afspejles i de beslutninger, der træffes i Europa-Parlamentet, så kræver det, at man kommer ud af starthullerne og ned i stemmeboksen.
Hvem er jeg
Mit navn er Maria Pryds, jeg er 22 år gammel og kommer fra Falster, men har siden 2021 boet i København. Jeg har været aktiv i Konservativ Ungdom i ca. 7 år og har de sidste to år siddet i KU's forretningsudvalg. Forinden var jeg valgt som uddannelsesordfører, hvorfor jeg bl.a. har forfattet en del debatindlæg om uddannelsespolitik.
Jeg er valgt som Konservativ Ungdoms kandidat til Europa-Parlamentet (og nr. 4 på Liste C), og glæder mig meget til at fortælle mere om en ung konservativs syn på EU-politik bestående af en ambitiøs klimaindsats, bedre kontrol med migration og et stærkt indre marked, men med stor respekt for vores nationale selvstændighed. For mig er EU et fællesskab bestående af selvstændige nationalstater - det mener jeg er vigtigt at huske.
Facebook: https://www.facebook.com/mariapryds.k
Instagram: https://www.instagram.com/mariapryds/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/maria-pryds-735723222/
Twitter: https://twitter.com/MariaPryds
