Mette Frederiksens respekt for Grundloven kan ligge på et lille sted. Desværre er hendes støttepartier ikke meget hjælp. Det er en massiv udfordring for magtens tredeling i et demokrati. Siden Montesquieu i 1700-tallet første gang skrev om magtens tredeling, har det været en fast del af pensum i den elementære lære om politik i et velordnet demokratisk samfund.
Statsmagten er delt i tre – den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. I Danmark er det henholdsvis Folketinget, regeringen og domstolene, der til sammen udgør folkestyret.
Hvis vi nu springer let og elegant hen over detaljerne i, at den udøvende magt i et parlamentarisk system som det danske henter sit mandat fra den lovgivende magt, der vælges mindst hvert fjerde år ved folketingsvalg, og tingene dermed bliver mudrede, kan vi alligevel fæstne os ved, at magtens tredeling i Danmark er formuleret i Danmarks Riges Grundlov.
Det er det dokument, som Mette Frederiksen for tiden udviser enten en rystende mangel på forståelse eller endnu værre en decideret foragt for.
Jeg skal ikke kede Kontrasts velorienterede læsere med en minutiøs gennemgang af mink-skandalen, der i bedste fald er den mest alvorlige siden Tamilsagen, i værste fald siden besættelsen. Det er nok at konstatere, at regeringen onsdag den 4. november på et pressemøde for rullende kameraer udstedte en ordre om at aflive alle mink i Danmark, som den ikke havde lovhjemmel til. Og nu må vi se, hvad regeringen finder på at forklare sig med. Men den skinbarlige sandhed er, at den har fortsat med at udøve ordren, i lang tid efter det stod klart, at den manglede lovhjemmel – endda med hjælp fra bevæbnede mænd i politi- og militæruniform.
Grundlovens §73 slår fast, at den private ejendomsret ikke kan krænkes af staten uden lovhjemmel. Men Mette Frederiksen har netop ødelagt minkavlernes ejendom uden lovhjemmel og har derfor ikke bare udsendt en ulovlig instruks – men en grundlovsstridig instruks.
Gummistempel eller ej?
Og hvad har støttepartiernes reaktion været? Enhedslisten har kaldt sagen ”utjekket”, men det er måske heller ikke dem, man skal regne med i forsvaret for den private ejendomsret. Og sent mandag den16. november klappede regeringen sagen af med alle dens støttepartier – Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
Der er altså lovhjemmel på vej, og så skulle den sag vel være ude af verden? Nej. Heldigvis ikke. Og nu må regeringens støttepartier virkelig gøre op med sig selv, om de vil tage til takke med at være gummistempel for Mette Frederiksens dekreter, eller om de vil være med til at undersøge sagen til bunds og drage de nødvendige konsekvenser.
Ellers er magtens tredeling for alvor udfordret.
Men jeg tillader mig at være optimistisk på folkestyrets vegne: I sidste ende bliver det forhåbentlig en sag for den tredje statsmagt, domstolene, at vi kan få Mette Frederiksen og hendes regering draget til ansvar.
Husk, at du kan følge Kontrast på Facebook – og blive medlem, hvis du vil støtte Danmarks borgerlige medie.
