Den kloge narrer den mindre kloge. Sådan lyder et gammelt mundheld, som sandt for dyden har haft sin relevans i forhold til måden, hvorpå Storbritannien og USA har udklasseret EU i udrulningen af Covid-19 vaccinen. Mens Storbritannien og USA allerede har vaccineret hele risikogruppen, halter vi fortsat fodslæbende efter i EU, og det ventes ikke, at vi har den brede risikogruppe vaccineret førend midten af maj – hele to måneder senere end Storbritannien. Hvordan kunne det dog gå så galt for overstatsfonien i Bruxelles?
Forklaringen er flerfoldig, men har ikke voldsomt meget at gøre med indgåelsesdatoen for kontrakter med vaccineleverandører, som ellers har været bredt rapporteret som primær årsag til EU's fodslæbende vaccineproces. Årsagen skal snarere findes i, at både USA og Storbritannien har aktiveret "krigsmaskineriet" og sat egne borgere forrest i køen regulatorisk, mens EU på den anden side har optrådt som godmodige frihandelsfjolser i sammenligning.
Trump og Biden har fx benyttet "The Defence Production Act" til at sikre, at alle doser af Covid-19-vaccinen, som blev produceret på amerikansk jord, også blev brugt til at vaccinere amerikanere. Pfizers store produktionsapparat i USA har således været benyttet udelukkende til gode for amerikanske borgere hidtil, mens EU ikke har forhindret Pfizers europæiske produktionskapacitet i at sende vacciner til både Canada, Japan og Mexico. Fx har Pfizers europæiske produktionskapacitet været benyttet til at sende vacciner til Canada, selvom Pfizer også har produktionskapacitet i Michigan i USA, lige på den anden side af grænsen fra Canada. En af EU's største fejl har derfor været at antage gode intentioner hos normale samhandelspartnere, hvilket har vist sig at være en kostbar (og naiv) fejl. Tyskland medfinansierede udviklingen af BioNTech/Pfizer-vaccinen, men ingen i EU tænkte, at det kunne vise sig at være godmodigt at acceptere, at udviklingsselskabet BioNTech valgte et amerikansk selskab som partner.
Storbritannien intervenerede på den anden side mod, at Oxford University valgte amerikanske Merck som partner, og herefter faldt valget på Astra Zeneca, hvilket har stillet Storbritannien helt anderledes fordelagtigt i fordelingen af vaccine-doserne. Herudover har Storbritannien også valgt at fast-tracke godkendelsen af fx Astra-vaccinen allerede i december, mens EU først fik den godkendt i løbet af januar, hvilket formentlig har stillet Storbritannien godt i forhold til de første leverancer.
EU's fodslæbende vaccinationsprogram står øverst på dagsordenen på ugens EU-topmøde, og spørgsmålet er, om EU tør skrue ned for naiviteten og op for vaccine-nationalismen. Italienske La Stampa har rapporteret, at op mod 30 mio. doser af Astra Zeneca-vaccinen er på lager i Italien, hvilket dog efterfølgende er blevet skudt ned af Astra Zeneca selv.
Spørgsmålet er, om EU vælger at forsøge at blokere for, at både Astra- og Pfizer-vaccinedoser produceret i EU fremover kan forlade europæisk jord. Det er på tide, at EU skruer op for vaccine-nationalismen, særligt i lyset af, at vores normale samarbejdspartnere har vist sig at være sig selv nærmest i denne proces.
