I Danmark beskatter vi arv med arveafgiften, og det er problematisk af flere årsager.
For det første skaber det dårlige incitamenter. Det opfordrer nemlig til ødselhed, når man beskatter arven. Man vil hellere bruge pengene op end at give dem videre til næste generation, når man ved, at pengene alligevel bliver beskattet endnu en gang. Vi beskatter jo cigaretter for at få færre til at ryge, og vi beskatter CO2, så vi udleder mindre. Så selvfølgelig vil danskerne også spare mindre op til kommende generationer, når det bliver beskattet.
Ydermere er det forkert, at man straffer økonomisk ansvarlighed for dem, der tænker på kommende generationer frem for sig selv. Det opfordrer nemlig til en egoistisk tilgang til sin formue, når man beskatter dem, der vil videregive frugterne af deres hårde arbejde videre til de kommende generationer, og opfordrer til, at borgerne udelukkende skal bruge pengene på dem selv. Det står selvfølgelig folk helt frit for, hvordan de ønsker at forvalte deres formue, men man skal bestemt ikke straffe dem, der vil videregive en del af udbyttet fra deres hårde arbejde til familien.
Venstrefløjen påstår, at arveafgiften er god, og burde hæves, da den modvirker ulighed. Men faktisk mindsker arv formueuligheden i Danmark, som Det Økonomiske Råds nyeste udgivelse fra 2024 også viser. Et system uden arveafgift vil dog betyde, at velstand i højere grad bliver i en bestemt familie.
Dette er dog intet problem, så længe alle har muligheden for at opnå økonomisk succes, og i Danmark har vi jo heldigvis en høj grad af social mobilitet, og social arv er derfor ikke et problem i denne henseende. Det skader jo nemlig ikke mig, at Lego-familien har mange penge, så længe jeg stadig har muligheden for at opnå samme velstand. Det er jo bare godt for mig som dansker, at velstanden i højere grad bliver i Danmark, i stedet for at blive rykket til udlandet.
Derfor er der ingen problemer ved dette, andet end den klassiske jalousi over andres menneskers succes, som er så udbredt på venstrefløjen.
Forståeligt nok er der mange, der prøver at komme udenom arveafgiften inden de, eller deres kære, skal herfra. Det er også et problem, da det ikke er det, der skal fylde, når man selv, eller nogen man holder af, skal herfra. Der skal man i stedet fokusere på nærværet, og ikke en uretfærdig skat.
Det er jo dejligt at få skattelettelser, men hvor skal pengene komme fra? Det vil koste 4,5 milliarder, hvis man afskaffer arveafgiften ifølge skatteministeriet. Det ville sagtens kunne finansieres gennem regeringens nye råderum på ca. 11 milliarder. Ellers kunne man tage et kig på den enorme vækst, der har været i administration og ledelse i den offentlige sektor, alene inden for dette område vurderes det, at man kan spare hele 21,5 milliarder. Det er altså bestemt ikke svært at finde de 4,5 milliarder i statskassen.
Derfor ser jeg ingen grund til, at vi fastholder den statslige grådighed gennem den dybt uretfærdige arveafgift. Den skaber de helt forkerte incitamenter ved bl.a. at fordre til ødselhed, og ydermere straffer man de økonomisk ansvarlige, hvilket er dybt forkert. Jeg mener derfor, at vi burde gøre som vores skandinaviske naboer, og afskaffe arveafgiften.
