Vestens forfald har mange symptomer – afkristning, demografisk underskud, parallelsamfund, islamisering, økonomisk krise, svækket arbejdsetik, familiens opløsning, identitetsløshed og erodering af kulturarven, herunder ytringsfriheden.
Det er et vidtforgrenet emne, så lad os holde os til en aktuel problematik, når vi skal stille diagnosen og foreslå en kur.
Et bud er følgende: Liberalismen har svækket demokratiet, der derfor må styrkes på bekostning af liberalismen.
Med liberalisme mener jeg en frigørelsesideologi baseret på et system af universelle rettigheder. Der er meget godt at sige om klassisk liberalisme, og retsstatsprincipper, der forhindrer flertalstyranni, skal bevares. Men liberalismen er blevet en progressiv ideologi til venstre og højre, der skader folkestyret og fremkalder mange af de aktuelle forfaldssymptomer.
I det følgende blot to eksempler: Liberalismen svækker kernefamilien, der er samfundets mest elementære byggesten, og nationalstaten, der er borgernes bedste garant for sikkerhed.
Det er liberalt at indføre normkritisk undervisningsmateriale i skolerne, sådan som Sex og Samfund gør det. Det svækker kernefamilien og traditionelle værdier omkring ægteskab, seksualitet og køn.
Det er også liberalt at give flygtninge flere rettigheder til familiesammenføring, sådan som det for nyligt er sket med en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Det svækker den danske stats flygtningepolitik, der er vedtaget af demokratisk valgte politikere.
Men progressiv identitetspolitik og mere indvandring har kun en meget lille opbakning blandt borgerne. Kun 12 procent af danskere over 35 år forbinder fx værdigrundlaget i Black Lives Matter og MeToo med noget positivt.
Kristian Hegaard fra Radikale Venstre og formanden for Refugees Welcome, Michala Bendixen, var naturligvis glade for EMD’s kendelse; de er eksempler på liberale, hvis holdninger er så upopulære, at de kun kan få deres politiske vilje gennem domstolskendelser.
Det vestlige forfald skyldes ikke mindst den politiske udvikling, hvor man i højere grad end før følger et lille mindretals ønsker på bekostning af det store flertals.
Hvor kontroversielt det er at lovgive for at sikre flertallets interesser, er Ungarn et eksempel på. Her bygger man effektive grænseværn og forbyder LGBT+-materiale i skolerne. Derfor beskyldes Ungarn hyppigt for at underminere demokratiet.
Men det er langt mere præcist at tale om en konflikt mellem liberalisme og demokrati. Ungarn dæmmer op for liberalismen og er på afgørende områder mere demokratisk end de fleste vesteuropæiske lande. Omvendt camouflerer de liberale deres snævre egeninteresser som almenvellets interesse; de forklæder deres vilje til magt som en særlig ædel, demokratisk holdning.
Det skaber mindre reel frihed, og derfor kalder den engelske filosof John Gray det liberale ”rettighedsimperium” for illiberalt. Det gør også samfund mere ustabile. Modreaktioner i form af populisme opstår netop, når borgerne oplever, at emner som indvandring og identitetspolitik ikke længere kan gøres til genstand for demokratisk beslutning.
Den liberale elite har stemplet almindelige mennesker som umoralske, som homofober og racister, og det skader selve den politiske legitimitet, der altid hentes hos flertallet:
”An over-extended empire of rights comes with a number of disadvantages. It hollows out democracy by removing ever more issues from public political choice. It imperils personal freedom by criminalising what used to be legitimate moral differences and polarises society by turning those differences into conflicts that cannot be settled by reasonable compromise.”
Ja, der er problemer med Ungarns lovgivning, ja, rettigheder er afgørende, ja, homoseksuelle og indvandrere er udsatte for homofobi og racisme. Ingen som helst tvivl om det.
Samfund er imidlertid komplekse helheder, der rummer modstridende interesser. Demokratisk politik er midlet til at finde tålelige kompromisser.
Der er andre årsager til det vestlige forfald end liberalisme, og der er andre midler til at løse det end politik. Men oftest har flertallet gode livsformer og holdninger, som det er en demokratisk opgave at styrke.
