Kapløbet om at være de første, bedste og tydeligste til at kræve genåbning for bestemte grupper i samfundet har været sørgeligt at være vidne til. Proportionerne er udeblevet. Til gengæld er røde og blå partier væltet over hinanden i rendyrket overbudspolitik, og det ene sleske Instagram-opslag har afløst det andet. Der har dog været et klart mønster i udmeldingerne på tværs af partier: Klasseblindheden har været enorm. De mest velorganiserede og højtråbende interesser har vundet over social retfærdighed. Derfor har vi bl.a. set, at højskoler er kommet foran erhvervsskolernes skolehjem på politikernes prioriteringsliste.
Jeg har højlydt undret mig over, at de røde partier har accepteret en så kvalmende skæv genåbning. Men jeg forstår helt ærligt heller ikke, hvorfor Jakob Ellemann-Jensen og Venstre er gået i front på den klasseblinde genåbningsdagsorden – især når det gælder unge. Op til at de blå ikke længere var en del af de sidste genåbningsforhandlinger, kørte Venstre en Twitter- og Facebook-kampagne, hvor de tre vigtigste prioriteter blev oplistet: Flest mulige elever tilbage i grundskolen, åbne frisører og andre liberale erhverv og åbne efterskoler og højskoler.
En liste, der tydeligt bærer præg af, at de stærkeste elevgrupper og deres nærmeste har været bedst til at interessevaretage på vegne af egen næsetip. Spørgsmålet er nemlig enkelt: Hvorfor skal højskoleelever tilbage før erhvervsskoleelever fra et af de mange skolehjem? Hvorfor kommer tømrer- eller personvognsmekanikerlærlingen efter sabbatår-studenten? Hvorfor skal unge, som enten har færdiggjort deres uddannelse eller tager en pause i deres uddannelsesliv, prioriteres før unge, der er dybt afhængige af at kunne komme tilbage til et værksted eller maskinhal? Jeg fatter det simpelthen ikke.
Sørgelig nedprioritering
Det er en hån mod den gruppe af unge i Danmark, som i forvejen bliver overset hver eneste dag på Christiansborg. Hvis der findes cirka 6.000 højskoleelever lige nu, så kunne man jo bare åbne et antal skolehjem, som tilsammen rummer 6.000 erhvervsskoleelever. Sværere er det jo ikke – men meget nødvendigt for den gruppe, det handler om. Det er fx 70 pct. af eleverne på Den Jyske Håndværkerskole, som bor på skolehjem. Alligevel har det åbenbart ikke strejfet Ellemann & Co. at bruge chancen til at skubbe deres interesser frem i den offentlige debat. Ligesom det heller ikke har strejfet de røde partier.
Tilbage i 00’erne pralede Anders Fogh Rasmussen og resten af Venstre altid med, at de havde vundet appellen til arbejderklassevælgerne fra Socialdemokratiet. Men i takt med at mit eget parti har fundet sine ben i udlændingepolitikken igen, så er det jo blevet tydeligt for enhver, at forholdene for eksempelvis erhvervsskoleelever ikke står højt på Venstres prioriteringsliste. Det står faktisk ikke højt på nogen Christiansborg-politikeres liste. Og det er enormt sørgeligt at være vidne til.
I går mandag den 15. marts kom højskoleelever landet over tilbage. Tillykke med det. Men hvor er det dog en skæv prioritering. Hvor er det dog en ærgerlig dagsorden, der har vundet. Og hvor er det dog trist, at den mand, der lige nu leder det eneste folkeparti ud over Socialdemokratiet i Danmark, stod forrest i kampen for at skubbe særinteresser ind på mediedagsordenen. Hvis ikke folkepartierne i det her land kan blive enige om at forsvare erhvervsskoleelever, FGU-elever og ufaglærte unge, hvem er så tilbage til at gøre det? Alle andre nichepartier er jo mest optaget af særinteresser.
Lad de sidste uger og måneders debat om genåbning tjene som skræmmebillede fremadrettet. Klassekløfterne lever i bedste velgående. Røde og blå svigtede. Og svigtet fra oppositionens eneste folkeparti slår ekstra hårdt.
