Debat

23.12.22

Premium

Farisæerne før og nu – en slags julefortælling

Helle Birk: Det var ikke kun på Jesu tid, folk skulle døje med farisæerne. De er der endnu, så hellige som nogensinde, og ejer ikke tvivlens nådegave.
Pieter Brueghel den Yngres maleri fra ca. 1600: Jesus redder kvinden, der skal straffes for at begå hor, ved at bede den uden synd om at kaste første sten. (Johs. 8:1-11)
Pieter Brueghel den Yngres maleri fra ca. 1600: Jesus redder kvinden, der skal straffes for at begå hor, ved at bede den uden synd om at kaste første sten. (Johs. 8:1-11)

Farisæerne er de lærde og fromme i Bibelen, der jagtede Jesus, fordi han ikke praktiserede religion, sådan som de syntes, han burde. De tillod sig at belære Guds enbårne søn om moral. Det slap de ikke godt fra, som alle, der har kastet et blik i Det Nye Testamente, ved.

I kunsten har farisæerne også ofte fået deres bekomst og gudsketakoglov for det. Men i fremtiden vil de måske være hævet over al kritik.

Den svenske filminstruktør – og præstesøn – Ingmar Bergman tematiserer i sin Fanny og Alexander farisæismens ødelæggende kraft på ypperligste vis. Den bergmanske julekrønike begynder ellers med julefejring hos den velhavende familie Ekdahl, dengang Sverige var Sverige og Uppsala kendt for sit universitet og ikke sin bandekriminalitet. 

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

49

Normalpris 99 kr./md.
Afmeld når som helst

Årlig betaling

79

Spar 20% med årsabonnement
KUN 948 kr./år

Ubegrænset adgang til lukket indhold: artikler, analyser, debatter, videoer, interviews

Få Kontrast Nyhedsbrev i din indbakke flere gange om ugen. Så er du altid opdateret

Adgang til Kontrasts Ekkokammer på Facebook. Del og kommenter indhold med redaktionen

Støt Kontrasts arbejde med at styrke den borgerlige debatkultur og dagsorden